Kilder om Dennis’ champagne-skandale: Han lyver!
Det vrimlede med store kendisser og dyr champagne, da Dennis Knudsen for bare fem uger siden åbnede sin nye restaurant.
Nu har han drejet nøglen om, blot 35 dage senere – og ifølge kilder, som SE og HØR har talt med, opførte Dennis Knudsen sig truende over for sine ansatte kort tid før, at restauranten lukkede.
Årsagen til lukningen var ifølge hovedpersonen selv ”uoverensstemmelser med stedets bestyrer”, men SE og HØR har talt med flere kilder, der kommer med en mere dramatisk årsag.
Årsagen skal findes lørdag aften den 29. august, hvor der udspillede sig et sandt drama foran den fashionable restaurant – mellem Dennis Knudsen og hans kompagnon Karina Heegaard.
Dennis Knudsen amok: Slog bartender
Den pågældende aften sad en tydeligt beruset person – den bedrageridømte Mads Dinesen – udenfor restauranten. Mads Dinesen, også kendt som Champagnedrengen, var angiveligt så fuld, at han kastede op og havde brug for hjælp til at komme hjem.
På et tidspunkt forsøgte Karina Heegaard - ifølge de kilder som SE og HØR har talt med - at hjælpe Mads Dinesen, men dét udviklede sig efterfølgende til et sandt drama mellem Karina og Dennis Knudsen.
- Hun forholdt sig meget professionelt. Hun prøvede at få liv i Dinesen og spørge, om der var nogen, hun kunne ringe til. På et tidspunkt har Dinesens venner båret ham væk, og Karina går ind på restauranten igen. Og det er dét, der får Dennis til at gå helt amok, siger en af kilderne, der ønsker at være anonym, til SE og HØR.
Ifølge kilden råbte Dennis Knudsen ad Karina og kaldte hende grimme ord – at hun var ”en kælling”, fordi hun ikke hjalp Mads Dinesen.
- Men hun havde altså opført sig meget professionelt, og Mads Dinesen befandt sig jo 50 meter fra restauranten, efter at hun havde tilbudt at ringe efter en taxa eller ambulance. Men Dinesens venner havde sagt nej, fortæller kilden til SE og HØR.
En anden kilde, som også ønsker anonymitet, bekræfter også, at Dennis Knudsen efter episoden var meget vred og højlydt. Og at han efterfølgende fyrede både Karina og flere andre medarbejdere, som ”ikke hjalp til”.
- Han begyndte også at råbe til sine venner, der var der, at de skulle hjælpe med at tømme baren, fordi han nu ville skride og holde en fest hjemme i privaten. Og så tog han drikkevarerne med, og der var altså både dyr champagne, vodka og kaviar, siger kilden til SE og HØR.
Dennis Knudsen siger til SE og HØR, at ”ja, jeg råbte og skreg den aften”. Kort tid forinden havde en af hans ansatte nemlig gjort ham opmærksom på, at Mads Dinesen lå uden for ”Kontrast” og havde brug for hjælp.
- Jeg sagde til min medarbejder ”Sig det ikke til mig, jeg er ikke på arbejde – tag fat i én af de andre”. Og så regnede jeg jo med, at der var styr på det. Men kort tid efter kom en betalende gæst hen til mig og sagde ”Dennis, der står dit navn på døren… er du venlig og gå udenfor og se på manden, der ligger ned”, fortæller Dennis Knudsen til SE og HØR.
Da kendisfrisøren efterfølgende fandt Mads Dinesen liggende alene ”smurt ind i sit eget bræk”, begyndte han med egne ord for alvor at blive vred.
Dennis Knudsen skulle have sat Carolines hår: Jeg er dybt chokeret
- Jeg råber ”for helved er I ved at slå manden ihjel, i har lige solgt champagne for 6.000 kr til manden”, og der har jeg høj puls. Jeg råber, og det kan godt være, jeg kan højt: ”I skulle fyres alle sammen”. Der er ingen, der fortjener at ligge sådan smurt ind i bræk – og slet ikke, når man ligger tæt på en restaurant hvor man lige har købt for 6.000 kroner, siger Dennis Knudsen til SE og HØR og tilføjer, at han ikke sådan kunne ryste episoden af sig.
- Så ja.. jeg vælger at skride. Men jeg bliver så rasende over stemningen, at jeg vælger at smutte med mine gæster, som jeg holdt sommerfest for. Jeg vil ikke ødelægge festen for dem. derfor tager jeg en masse sprut og slæber ud i bilen, så jeg kan tage hjem til mig og holde efterfest.
Den dramatiske aften var ”dråben, der fik bægeret til at flyde over”, og nu er ”Kontrast” altså lukket – blot fem uger efter at den åbnede. Dennis Knudsen er ærgerlig over, at det hele skulle ende så dramatisk, men siger også, at samarbejdet ville være stoppet.
- Samarbejdet fungerede slet ikke. Det er da ærgerligt, at det skulle ske på sådan dramatisk vis. Men hvis det ikke var sket den aften, så var det sket en anden aften. Jeg er rigtig træt af det, for jeg har jo kastet en masse penge i det – omkring 1,7 millioner kroner som jeg hvert fald indtil videre har tabt. Om der kommer lidt penge ind i indtægter, ved jeg ærlig talt ikke.