Nyheder9. januar 2018

Kim Larsens kamp mod kræften: Nu støtter børnene

Larsen-børn hylder kræftramte Kim på de sociale medier.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kimlarsen.jpg
 (Foto: All Over)

Sangen er forstummet for en stund hos Kim Larsen – manden, der har fyldt landets radioer med det ene hit efter det andet siden starten af 70’erne.

Den 72-årige gavflab fik kort før jul besked om, at den er gal med helbredet, da lægerne på Odense Universitetshospital opdagede, at Gasolin-stjernen havde udviklet prostatakræft.

Lune Larsen er sendt i behandling og har været nødsaget til at aflyse sin vinterturné, der skulle være startet torsdag – i alt 24 udsolgte koncerter.

Heldigvis holder spillemanden humøret højt og forventer at være blevet frisk til at gennemføre sin sommerturné, der begynder i juni.

– Jeg undskylder mange gange over for både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen. Men jeg regner bestemt med at være klar til sommer, lyder det fra Larsen selv i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-larsen-03012018.jpg
 Foto: All Over Press

– Min far er den sejeste mand, jeg kender, og selv om det er en lortesygdom, kommer det stille og roligt til at gå den rigtige vej, skriver den 22-årige sanger på Instagram og fortsætter:

– Typisk for ham og hans egen utrolige arbejdsdisciplin har jeg lovet ham ikke at skrue ned for blusset, men passe mine ting og netop ikke ”sidde og hælde vand ud af ørerne”, som han siger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hjalmer_larsen.jpg
 foto: Universal

Kim Larsens næstyngste søn, 22-årige Hjalmer Larsen, er gået i faderens fodspor som sanger. Han kalder da også sin far for ”verdens sejeste”. (Foto: Universal)

Datter sender et hjerte

Børneflokken har i forvejen været igennem lidt af hvert. De tre børn, som Kim Larsen fik med sin anden hustru, Hanne Qvist Larsen, mistede i 2011 deres mor til kræft juleaften.

Samme år havde en af de tre, datteren Alice, fortalt offentligheden, at hun ikke længere havde kontakt til sin berømte far efter forældrenes dramatiske skilsmisse i 1994.

Helt kold over for sin far er den 38-årige datter dog ikke. For da halvbroderen Hjalmer fortalte om sin seje far på Instagram, viste Alice sin medfølelse ved at kommentere ganske enkelt med et hjerte.

Hjalmers mor er Liselotte Kløvborg Larsen, som er Kims tredje hustru. Forældrene blev gift i 2001 og har været sammen lige siden.

Læs mere om Kim Larsen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold