Kira Eggers: Ramt af narkotragedie
I marts sidste år blev en 55-årig kvinde fundet død i en port på Østerbro i København. Hun var faldet om af et hjertestop forårsaget af en overdosis heroin.
Kvindens navn var Lena, og hun var eks-stripperen Kira Eggers mor.
Læs også: Kira brystballade
Min mor var død
- Jeg orkede ikke engang at tage telefonen, da den ringede om natten. Jeg var så træt af, at min mor ringede og var påvirket, at jeg ikke gad. Da den ringede morgenen efter, tog jeg den. Det var min mors ven. Hans ord løb mig koldt ned ad ryggen. Min mor var død. Min mor var død af en overdosis heroin, fortæller Kira Eggers til Ekstra Bladet.
Massivt misbrug
Det var kulminationen på et livslangt narkomisbrug, hvor alle behandlinger var slået fejl. 35-årige Eggers blev først selv klar over, hvor galt det stod til med sin mor, da hun var 18-19 år.
Læs også: Har stadig hendes aske
- Jeg vidste godt, at hun var ude i problemer. Men det var først, da jeg deltog i noget gruppeterapi, at jeg blev opmærksom på, at jeg var medafhængig. At jeg i virkeligheden gjorde hende en bjørnetjeneste, når jeg forsøgte at hjælpe hende og gav hende penge.
Hun er et bedre sted nu
Efter terapien slog Kira Eggers hånden af sin mor, der adskillige gange lovede sin datter, at hun ville lade sig indlægge og blive clean. Det nåede hun aldrig.
- Men hun er jo et sted, hvor hun får fred. Og jeg skal ikke hele tiden konfronteres med hendes forkerte valg. Jeg ligger ikke længere søvnløs om natten af bekymring, siger modellen og klummeskribenten i dag til Ekstra Bladet.