Kira Eggers: Søger behårede modeller
Kira Eggers leder efter modeller med god ånde, godmodigt sind og velplejet pels.
Den 35-årige fotograf, der selv startede karrieren ved at optræde nøgen foran kameraet, retter linsen mod vores firbenede venner.
Magasinet 'Vi med hund' er på jagt efter en sød og fotogen hund, der skal pryde forsiden af magasinet i november, og det er ingen ringere end Kira Eggers, der skal skyde forsidebilledet.
Læs også: Kira Eggers: Nye frække billeder
- Jeg tror, det kan vise sig som en ret kaotisk opgave: Forestil dig at få de firbenede modeller til at posere, sidde stille OG smile til kameraet. Derfor kommer jeg så sandelig også forberedt - med et arsenal af hundesnacks og masser af tålmodighed, skriver Kira Eggers i sin klumme i Ekstra Bladet.
Læs også: Kira Eggers: Uvist af USA
Kira vil være at finde på messen 'World Dog Show' i Herning den 24. - 27. juni, hvor hundeejere kan komme forbi og få taget et gratis billede af deres hund. Derefter deltager kæledyrene i dysten om at komme på forsiden af 'Vi med Hund' i november samt vinde et livstidsabonnement på magasinet.
Kira Eggers leder efter Danmarks smukkeste hund (Foto: Vi med Hund)