Nyheder10. februar 2010

Kirsten Norholt: Akut indlagt

Den skønne skuespiller måtte pludselig en tur på operationsbordet
Heldigvis har Kirsten tiden til at blive rask igen
Heldigvis har Kirsten tiden til at blive rask igen
 Foto: Ulla Aue

Den feterede skuespiller måtte pludselig indlægges og under kniven, da noget gik helt, helt galt med hendes syn.

Det er altid forbundet med en vis risiko, når 57-årige skuespiller Kirsten Norholt folder sig ud på scenen. Det gjorde hun forrige fredag ved afslutningen på forestillingen "Teatersport" på Nørrebro i København.

Kort efter præstationen bemærkede hun en ændring i synet på sit dårlige venstre øje, og et par dage efter måtte hun akut indlægges til en operation.

- Øjet ser frygteligt ud, og jeg er så ked af det. Jeg ligner en, der har fået bank som Mikkel Kessler, og det gør så ondt, siger Kirsten Norholt til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/februar/kirsten-norholt-oje-tekst-jpg.jpg

Som 17-årig fik hun en nethindeløsning, der næsten gjorde hende blind, og som har skabt mange problemer for hende sidenhen. Bl.a. skal hun altid passe på med at springe rundt og dreje sig hurtigt omkring.

- Heldigvis har jeg ingen job lige nu, så nu har jeg tid til at blive rask til min næste rolle. Synet er fint nok på det højre øje, dog kan jeg ikke læse med det. Det venstre øje har jeg klap for, så det er ikke så godt lige nu, siger hun.

Sponsoreret indhold