Kirsten Norholt amok på Lyngvild
Den normalt så smilende Kirsten Norholt er vred. Meget vred. Raseriet er rettet mod moderevseren Jim Lyngvild, som Kirsten i et læserblad i Ekstra Bladet kalder 'en perfid homo'.
Grunden er, at Lyngvild i en artikel har tilladt sig at kritisere skuespillerens vilde fortid som nøgendanser. Han har samtidig mere end antydet, at hun er en dårlig mor for sin datter Mathilde.
Læs også: Jim Lyngvild: Ekstra fylde mellem benene
- Hun (Mathilde Norholt, red.) er datter af den berømte nøgendanser Kirsten, og sådan er det jo med børn af … De vil altid være børn af … Stakkels pigebarn, for hun er gudesmuk og fortjener sig eget lys, skriver Lyngvild i sin kritik af Mathildes tøjstil.
Men ingen skal ridse en mors værdighed. Så Kirsten giver hårdt tilbage:
Læs også: Mathilde Norholt: Mor har det bedre
- Din personlige og perfide homostil skal ikke anvendes til at nedgøre mig eller nøgendansere, tordner Kirsten og fortsætter:
- Lad mig anbefale dig psykiatrisk bistand eller begræns dit indtag af indvendig næsepudring.