Nyheder1. december 2022

Knap tre ud af fire over 50 år har fået coronabooster

74 procent af befolkningen over 50 år har takket ja til at få det fjerde coronastik
Det var den 15. september, at tilbuddet om en coronabooster åbnede for folk over 50 år. Indtil videre har 74 procent af befolkningsgruppen takket ja tak til tilbuddet.
Det var den 15. september, at tilbuddet om en coronabooster åbnede for folk over 50 år. Indtil videre har 74 procent af befolkningsgruppen takket ja tak til tilbuddet.
 Foto: Rogelio V. Solis/AP/Ritzau Scanpix

Siden september har 74 procent af befolkningen, som er over 50 år, taget imod tilbuddet om en boostervaccination mod covid-19.

Det fremgår af Statens Serum Instituts (SSI) ugentlige rapport om udviklingen i coronasmitten i Danmark.

Mellem 15. september og udgangen af uge 47 havde 89 procent af plejehjemsbeboere fået en boostervaccination.

Myndighederne åbnede for, at alle over 50 år kunne få en boostervaccination fra 15. september.

Man kan også se i rapporten, at smitten er steget let fra uge 46 til uge 47. Smitten er steget i alle aldersgrupper bortset fra de 16 til 19-årige.

Der er i samme periode sket en let stigning i antallet af indlæggelser. Men SSI beskriver stadig antallet af indlagte på intensivafdelinger med en positiv coronatest som værende meget lavt.

Sponsoreret indhold