Kun lettere brugt - Køb min brudekjole
Står du og skal giftes her til sommer og har endnu ikke fået brudekjolen på plads er der her en mulighed for at springe over, hvor gærdet er lavest og erhverve dig en lettere brugt brudekjole.
Det er topsvømmeren og den tidligere "Vild med dans"-deltager Jeanette Ottesen der sætter sin brudekjole til salg hos Fashion-resales.dk.
En del af overskuddet fra salget går til Ungdommens Røde Kors, så hvis du køber kjolen støtter du samtidig det gode formål.
Jeanette Ottesens brudekjole kostede i sin tid 13.000 kroner, og du kan læse en nærmere beskrivelse af den, se masser af billeder af kjolen og byde på den her.
Jeanette Ottesen: Skal skilles
Jeanette Ottesen havde den på, da hun blev gift med Bobby William Gray i Holmens Kirke i København i august 2011.
Sådan så det ud, da parret blev gift i august 2011 - to år senere gik de fra hinanden. (Foto: Dan Mariegaard)
I dag er Jeanette Ottesen sammen med svømmeren Marco Loughran.
Marco Loughran og Jeanette Ottesen er kærester i dag. (Foto: Dan Mariegaard)
De to blev søndag i sidste uge overfaldet af en rasende bilist, der angiveligt var sur over, at Jeanette Ottesen kørte for langsomt.
Jeanette Ottesen: Jeg skal lære at være alene
Overfaldet, der kostede Ottesen en brækket og en forstuvet finger og en pause fra svømmesporten, gik endnu værre ud over hendes kæreste.
Han fik blandt andet flækket et øjenbryn og knækket flere tænder.
Overfaldsmanden er stadig på fri fod.