Nyheder12. august 2016

Stort galleri: Kom ind i luksushotellet hvor Medina blev friet til

Det smukke hotel i Toscana dannede rammen om modellen Sebastian Lunds frieri til Medina.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/borgovilla_aerealny.jpg
 Foto: Thomas Laursen og Relais Borgo Santo Pietro

En ferietur til Toscana blev med et gjort til en fortryllende pigedrøm, da modellen Sebastian Lund faldt på knæ for popstjernen Medina, og bad hende om at dele resten af sit liv med ham.

Det var luksushotellet Relais Borgo Santo Pietro, der dannede rammen om frieriet. Det smukke og rustikke hotel ligger i landlige omgivelser, og der er både en stor og lækker pool, mulighed for afslapning i spabadet, og skulle man have lyst til at træde ind i en verden af italienske specialiteter, så tilbyder hotellet mulighed for at deltage i deres kokkeskole.

Alle værelserne på Relais Borgo Santo Pietro er unikt indrettet med store, bløde senge, antikke møbler og kunst på væggene. Og så er alle værelserne holdt i bløde og afslappende farver.

I musikrummet kan gæsterne lytte til klassisk musik, spille skak eller læse en af de mange bøger, der findes i hotellets flotte bibliotek, hvor man kan vælge mellem en hel masse klassiske romaner.

I den store have er der mulighed for at nyde de mange flotte planter. Og så kan man kigge på hotellets mange dyr. Der er både fasaner, påfugle, alpakaer, katte og hunde på hotellets område.

Overvejer man en nat på det luksuriøse hotel, så koster det 6500 kroner for en enkelt nat i hotellets billigste værelse, men hvis du vil forkæle dig selv, så kan du leje den store suite, der koster 15.000 kroner for en enkelt nat.

Medina og Sebastian Lund har officielt været kærester siden marts. Her tog Medina modellen med til hofbal hos Dronningen, og siden er det altså gået stærkt.

Man kan også komme ned og opleve det smukke Toscana for en langt mere ydmyg pengepung. Spies rejser har mange gode forslag til området omkring Firenze, som du kan se her!

Du kan komme ind i det luksuriøse hotel i galleriet herunder

Luksushotellet hvor Medina blev friet til

Sponsoreret indhold