Nyheder14. november 2017

Vild konkurrence: Kom til alle Rasmus Seebach-koncerter resten af dit liv

Rasmus Seebach er i gavehumør og udlodder nu i samarbejde med YouSee Musik en præmie, der formentlig vil falde i god jord hos samtlige af hans tusindvis af fans: En heldig vinder, som køber hans nye album, kan nemlig vinde The Golden Ticket, som er et livslangt koncertpas med to billetter til alle Rasmus Seebachs egne koncerter resten af livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/91c3d56b0e4d4835a38eff775befccd1.jpg
 Foto: Aller Media

Er du én af dem, der elsker at skråle med på Rasmus Seebachs ”Engel”, ”Olivia”, ”Sandstorm” og ”Øde Ø”? Og er du én af dem, der elsker at være til koncert igen og igen med popsmeden?

Ja, så er du formentlig også én af dem, der gerne vil have fingre i dét, der vist bedst kan betegnes som den bedste Rasmus Seeback-præmie nogensinde?

Nu kan du nemlig vinde en såkaldt The Golden Ticket, som er et livslangt koncertpas med to billetter til alle Rasmus Seebachs egne koncerter resten af livet.

Du får mulighed for at vinde præmien, hvis du forudbestiller den nye Rasmus Seebach-cd hos YouSee.

Foruden den ultimative præmiere, kan du i 100 af de nye cd’er også finde to koncertbilletter til é af hans koncerter.

Hovedpræmien – som altså kaldes The Golden Ticket – giver:

- Et livslangt koncertpas: To billetter til alle Rasmus Seebachs egne koncerter resten af livet (undtagen festivaler og firmaarrangementer).

- Et meet’n’greet med Rasmus Seebach til en selvvalgt koncert i 2018.

- Den ultimative fanpakke med masser af cool merchandise, alle Rasmus Seebachs CD’er og en limited edition tourjakke.

Det nye album kan forudbestilles i alle YouSees butikker fra 13. november og hentes samme sted 24. november, når albummet udkommer.

Rasmus Seebach har charmet sig direkte ind i tusindvis af danske ungpigehjerter siden popprinsen i 2009 udkom med sit debutalbum, der med masser af hits også fik resten af Danmark til at forelske sig i ham og hans musik. Det betød, at Seebach allerede med sit andet album, ”Mer’ end kærlighed”, blev den hurtigst sælgende kunstner i Danmark nogensinde. Albummet solgte nemlig over 42.000 eksemplarer på blot én uge.

Musikken laver han sammen med storebror Nicolai Seebach, som han faktisk har lavet musik med gennem deres fælles produktionsselskab ”Top Notch Music” siden 2000. Det skyldes ikke blot, at de to brødre begge har arvet deres kendte fars musikalske talent – Rasmus er en nemlig også rigtig familiemand. Rasmus Seebach blev far til sønnen Holger, som han fik i januar sammen med kæresten Julie Teglhus. Du kan se billeder af parret i galleriet herunder:

Rasmus Seebach og Julie Teglhus

Sponsoreret indhold