Nyheder18. december 2024

Kommune indfører gratis busser

I Holstebro kommune vil alle lokalruter blive gratis fra 2025 og to år frem, skriver Midttrafik i en pressemeddelelse
Også i Herning er busserne gratis. Det har de været siden 1. oktober, og forsøget strækker sig over seks måneder.
Også i Herning er busserne gratis. Det har de været siden 1. oktober, og forsøget strækker sig over seks måneder.
 Foto: Johnny Madsen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Fra 1. januar og de næste to år frem vil hjulene på bussen dreje rundt kvit og frit på udvalgte busruter i Holstebro Kommune.

Det skriver Midttrafik i en pressemeddelelse.

Helt præcis er der tale om busruterne 296, 297 og 298. 270 og 283 er allerede gratis i kommunen.

Busserne skal gøres gratis, fordi kommunen ønsker, at flere borgere skal tage offentlig transport.

- Midttrafik er selvfølgelig åben over for tiltag, der kan styrke brugen af den kollektive trafik og mindske solokørsel med egen bil. Det er meget positivt, at Holstebro Kommune kigger på muligheder for at begrænse belastningen på både vejnet og klima, fortæller bestyrelsesformand Steen Vindum og fortsætter:

- Vi håber, at forsøget vil få mange borgere til at afprøve den kollektive trafik som et alternativ til bilen. Og at de opdager, at der også er fordele ved at transportere sig med bus og tog, fx i form af afslapning og mulighed for at læse eller arbejde på turen.

Det er ikke de eneste busser i landet, der er gratis.

I flere kommuner kan man kvit og frit tage bussen vederlagsfrit.

Det gælder blandt andet Mors, Ikast-Brande og Ærø.

Sponsoreret indhold