Kongehuset taget i vanvidskørsel
Bilisterne mellem omkring Kolding måtte forleden se skrækslagne til, da en af hoffet Krone-biler drønede mod grænsen i en livsfarlig fartrus.
Føreren af den blå Audi med 'Krone 10' på nummerpladen havde åbenbart så travlt med at komme til Tyskland, at alle færdselsregler blev ignoreret fuldstændigt. Ikke nok med at bilen kørte 182 km/t, de sønderjyske bilister måtte finde sig i meget aggressiv og uansvarlig kørsel.
- Chaufføren kørte meget aggressivt og var hele tiden oppe i røven på dem, der kørte i overhalingsbanen. Det er virkelig ikke i orden at køre sådan, beretter et chokeret vidne, der oplevede den vanvittige hofbilist på nærmeste hold, til Ekstra Bladet.
Hoffet beklager
Hvem der gemte sig bag de tonede ruder i den kraftige bil, kan man naturligvis kun gisne om, og hoffets kommunikationsafdeling beklager da også den mildest talt uheldige episode.
- Vi har ingen kommentarer til den konkrete sag, som vi ikke kender, men færdselsloven gælder for kongehusets ansatte som for alle andre. Og det er medarbejderne klar over, siger Christian Meyer.
Det er langt fra første gang, de kongelige og deres ansatte er blevet taget med lidt for ivrige fødder på speederen, stort set alle medlemmerne af kongehuset er blevet taget på fersk gerning i at give deres chauffører frit slag til se stort på de danske færdselsregler.
Læs mere om de kongelige fartbøller her