Kongelige12. november 2018

Dronning Margrethe er blevet opereret på begge øjne

Dronning Margrethe er blevet opereret for grå stær på begge øjne
https://imgix.seoghoer.dk/dronning_margrethe_14.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Dronning Margrethe er blevet opereret for grå stær.

Det oplyser kongehuset på deres hjemmeside.

"H.M. Dronningen har i de seneste uger gennemgået laserbehandling på begge øjne for grå stær. Behandlingen er forløbet planmæssigt, uden bivirkninger og med det ønskede resultat," skriver kongehusets hjemmeside.

Dronningen var i Aarhus igår, da man markerede100-året for afslutningen af Første Verdenskrig

Til Ekstra Bladet fortæller tv-lægen Peter Qvortrup Geisling, at grå stær er en sygdom, der opstår med alderen.

- Grå stær er ikke noget, man fremprovokerer, men en tilstand, som kommer med alderen. Operationen foregår ved, at man skyder linsen i øjet i stykker med laser og suger den ud for så at erstatte den med en ny linse. En laseroperation vil tage omkring et kvarter, og det er en standardoperation, fortæller tv-lægen til Ekstra Bladet..

Tv lægen fortæller også, at dronningen ikke vil opleve de store bivirkninger efter operationen.

- Der vil ikke være de store bivirkninger, ud over at mange har det lidt svært med at blive opereret i øjet. Men man kan være nødt til at gå med klap i en periode, siger tv-lægen til Ekstra Bladet.

Omkring 50.000 danskere lider af Grå Stær.

Sponsoreret indhold