Hans Engell om prins Nikolai: Stærkt karrierevalg
Prins Joachim kan være godt og grundigt stolt af sin ældste søn, prins Nikolai. For den 18-åriges seneste valg har vist, at han er en moden og modig ung mand, som er klar til at stå på egne ben.
Senest har prinsen kastet sig ud i en karriere som model, men når studenterhuen til sommer er sat på Nikolais hoved, venter en tilværelse i Varde og en toårig uddannelse til reserveofficer.
Et fremragende valg for en ung prins, der har verden for sine fødder, mener den tidligere konservative forsvarsminister Hans Engell.
Her er prins Nikolais næste modeljob
– Det vil først og fremmest modne ham, det giver god fysisk træning, det udvikler hans lederegenskaber, og han vil blive trænet i at blive en god chef, siger Engell og understreger, at en god officersuddannelse er guld værd på cv’et, hvis man senere i livet vil være noget stort i erhvervslivet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det er ikke bare selve uddannelsen, der er udviklende for Nikolai, som har brugt sine seneste år på velhaverkostskolen Herlufsholm i Næstved.
I Varde vil prinsen starte som rekrut, og i trøjen vil han blive målt og vejet fuldstændig uden skelen til hans fornemme ophav.
Så meget får prins Nikolai for modeljob
Prins Nikolai er en gylden fangst
– Han får nogle gode år sammen med nogle soldaterkammerater fra alle dele af landet og alle grupper af samfundet. Det bliver ikke kun noget med at omgås de rige og smukke – han vil være sammen med helt almindelige danskere fra hele landet, siger han og fortsætter:
- Han skal kunne klare sig nøjagtig ligesom de andre. Du kan ikke bruge sergenter eller officerer, som ikke kan noget. I sidste ende vil han få ansvaret for andre menneskers liv, og der er det ikke nok, at han kan trække en kongekrone frem, lyder det fra Hans Engell.
Læs mere om prins Nikolai i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.