Kongelige17. februar 2018

Se dem her: Kongehuset viser optagelser fra privat ceremoni

Fredag aften blev der afholdt en privat ceremoni for prins Henrik, nu viser Kongehuset optagelser fra ceremonien
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20180216_wen_-_prins_henrik_1.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

I går aftes blev prins Henriks kiste ført fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke.

Mens den afdøde prins blev kørt til kirken, hvor hans kiste skal stå frem til bisættelsen på tirsdag, fulgte hele den kongelige familie med.

Og da prinsens kiste var blevet placeret inde i kirken, blev der afholdt en privat ceremoni for den nærmeste familie.

Nu har Kongehuset delt en video, der viser lidt af ceremonien.

I videoen kan man se, hvordan den private ceremoni foregik. Med den kongelige familie på den ene side af kisten og prins Henriks franske familie på den anden side af kisten.

Det er kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen, der stod for den kirkelige handling.

Artiklen fortsætter efter videoen

Prins Henriks kiste vil de næste tre dage ligge castrum doloris, og fra i dag klokken 15 vil danskerne få mulighed for at sige et sidste farvel til prins Henrik.

Mandag klokken 13 bliver der særlig adgang ved castrum doloris for prins Henriks venner, gudbørn og særligt indbudte fra prins Henriks mange protektioner. Her vil der være op mod 200 gæster.

Tirsdag klokken 11 afholdes bisættelsen, som efter prins Henriks eget ønske bliver en "mindre ceremoni med nærmeste familie" samt ganske få andre, der stod prinsen nær.

Prins Henriks aske skal deles i to: Halvdelen skal således spredes i danske farvande, mens den anden halvdel af asken skal placeres i en urne i Fredensborgs Slotshave.

Det er prinsens eget ønske, at han stedes til hvile på den måde.

Hofsorg i en måned

Prins Henrik sov stille ind tirsdag aften klokken 23.18 på Fredensborg Slot – samme dag som han blev fragtet til det nordsjællandske slot efter at have været indlagt på Rigshospitalet i en længere periode.

Prins Henrik havde sin 77-årige hustru, dronning Margrethe, samt sine to sønner, 49-årige kronprins Frederik og 48-årige prins Joachim, ved sin side, da han sov ind.

Også barnebarnet prins Felix, 15, var på Fredensborg Slot tirsdag aften, da prinsgemalen gik bort.

Kongehuset har allerede meldt ud, at der vil være hofsorg i en måned frem til og med 14. marts i forbindelse med prinsgemalens død.

I den periode vil dronningen og den kongelige familie samt hoffet ikke deltage i selskabelige eller underholdende arrangementer.

Desuden vil der bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden.

Du kan se masser af billeder af, hvordan det så ud, da prins Henriks kiste i går blev kørt til Christiansborg Slotskirke, i galleriet herunder

Prins Henriks kiste flyttes fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke

Sponsoreret indhold