Kongelige24. december 2018

Søster skriver gribende julekort til Meghan: Livet er så kort...

Hertuginde Meghans søster fortæller, at hun har sendt et julekort til Meghan, hvori hun skriver, at hun håber, at Meghan vil genoptage kontakten til familien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/samantha_og_megan.jpg
 Foto: MEGA

Det er ingen hemmelighed, at hertuginde Meghan ikke har haft megen kontakt med sin egen familie, siden hun tilbage i maj blev gift med prins Harry.

Hendes far Thomas deltog ikke i brylluppet som følge af en hjerteoperation – forinden havde han dog gjort sig ganske uheldig bemærket, da det kom frem, at han sammen med en paparazzi-fotograf havde iscenesat en række billeder, som efterfølgende var blevet solgt for flere hundredtusinde kroner.

Siden har far og datter nærmest ikke haft kontakt. Heller ikke Meghans halvsøster har haft kontakt til sin søster de sidste mange måneder – og nu forsøger søsteren så igen at række ud efter Meghan.

Samantha Markle fortæller ifølge det britiske medie Metro, at hun har sendt et tårevædet julekort til Meghan, hvori hun opfordrer Meghan til at genoptage kontakten med faderen, inden det bliver for sent.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/samantha_markle.jpg
 (Foto: MEGA)

Samantha Markle har flere gange offentligt udtalt sig kritisk om Meghan - blandt andet på TV. Foto: MEGA

- Som du ved, har far forsøgt at kontakte dig, men uden held, og han er meget såret over, at du ignorerer ham.

- Livet er kort, og du ved, at far er fantastisk. Giv ham glæde de sidste år af hans liv ved at vise ham, at du elsker ham. Tiden er inde. Tænk please over det her, skriver Samantha Markle blandt andet i sit julekort.

Samantha Markle, der er en halvsøster til Meghan, har tidligere kritiseret Meghan, fordi Samantha ikke var inviteret med til brylluppet mellem Meghan og Harry, der blev holdt tilbage i maj. Desuden har Samantha flere gange offentligt kritiseret Meghan for ikke at have forsøgt at tage kontakt til sin egen familie eller besvare de breve, som der er blevet sendt til hende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega326388_001.jpg
 (Foto: MEGA)

37-årige hertuginde Meghan venter sit første barn, der kommer til verden til foråret. Foto: MEGA

Den eneste, der var inviteret med til Meghan og Harrys bryllup fra Meghans familie, var hendes mor, Doria Ragland.

Det er dog ikke kun fra familien, at Meghan har modtaget kritik den senest tid. Det er ikke længe siden, at Piers Morgan rettede en skarp kritik mod hende i en kronik, hvor han kaldte hende både selvoptaget, snyltende og uforskammet.

Sponsoreret indhold