Se billedet: Margrethe besøger prins Henrik på Rigshospitalet
Ved 16-tiden ankom dronning Margrethe til Rigshospitalet i København, hvor hendes mand prins Henrik er indlagt.
Dronning Margrethe ankom her til eftermiddag til Rigshospitalet i en kronebil, og trods sin mands tilstand, formåede hun at mønstre et smil, inden hun forsvandt ind på Rigshospitalets gange.
Ved 11-tiden besøgte kronprinsesse Mary og Christian, Isabelle, Vincent og Josephine prins Henrik.
Et par minutter før dronning Margrethe ankom til Rigshospitalet, kom hendes yngste søn prins Joachim og hans sønner Nicolai og Felix også og besøgte prins Henrik. Det ventes, at kronprins Frederik besøger sin far senere fredag.
Tidligere i dag meddelte kongehuset, at kronprins Frederik er hastet hjem fra Sydkorea, da prins Henriks tilstand er forværret.
Kort efter udtalte prinsens bror sig om, hvordan det står til med prins Henrik, og om han også er taget til Danmark for at være ved sin brors side.
- Nej, jeg er ikke på vej til Danmark, for jeg venter på de seneste nyheder. Jeg ved, at min bror ikke har det godt. Det ser ud til at være et spørgsmål om uger, siger Étienne de Monpezat til BT.
Kronprins Frederik haster hjem: Henriks tilstand alvorligt forværret
83-årige Henrik har fået det værre.
I sidste uge meddelte kongehuset, at prinsen havde fået en godartet tumor i venstre lunge.
Nu er hans tilstand blevet værre, og familien haster hjem for at være der for ham.
- Hans Kongelige Højhed Prins Henriks tilstand er desværre alvorligt forværret, skriver Kongehuset fredag morgen i en pressemeddelelse.
Kronprins Frederik skulle lige nu være i Sydkorea, men han er hastet hjem, efter han fik de dårlige nyheder om sin far.
- Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har på denne baggrund afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege. Kronprinsen er nu på vej til Danmark, skriver de.
Henrik har været indlagt siden 28. januar på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling. Der blev fundet en tumor i hans venstre lunge, men den var heldigvis godartet.
Han skulle efterfølgende behandles for en infektion i lungen og blev flyttet til infektionsmedicinsk afdeling.
Derefter er det planen, at prinsen skal flytte op på Fredensborg slot. Dronningen har planlagt at flytte med sin mand.
Medie: Prins Henrik hentet af privatfly i Egypten
Startede i Egypten
Henrik blev indlagt, mens han var på ferie i Egypten og måtte derfor flyve hjem til Danmark.
Han var i Egypten for at besøge sin gode ven hotelejeren Enan Galaly.
Hotelejeren fortalte tidligere til BT, at det var prinsen generelle helbred, der var årsag til en tur på hospitalet.
- Indlæggelsen har intet med prins Henriks besøg i Egypten at gøre, Der har ikke været et uheld eller på anden måde sket noget i Egypten, som er skyld i hans indlæggelse. Det har med hans generelle helbred at gøre. Og prinsens helbred vil jeg ikke udtale mig om. Det vil jeg lade hans læger gøre, lød det.
Prins Henriks sygdomsforløb
Demens
I september meddelte kongehuset, at prinsen lider af demens.
-Det er med inderlig beklagelse, at Hendes Majestæt Dronningen har bedt Hofmarskallen meddele: I forlængelse af et længere udredningsforløb og senest en række undersøgelser foretaget i løbet af sensommeren har et specialistteam ved Rigshospitalet nu konkluderet, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens, skrev hoffets komunikations- og pressechef Lene Balleby.
- Diagnosen indebærer en svækkelse af Prinsens kognitive funktionsniveau. Omfanget af de kognitive svigt er ifølge Rigshospitalet større end forventeligt for Prinsens alder og kan ledsages af forandringer i væremåde, reaktionsmønstre, dømmekraft og følelsesliv og dermed også påvirke samspillet med omverdenen, skrev kongehuset endvidere.
Siden havde prins Henrik været igennem et udrednigsforløb på Rigshospitalet, og nu var det altså officielt, at den 83-årige prins lider af demens.