Ven af familien: Meghan Markles far "opdigtede" hjerteoperation
Meghan Markles far fortsætter med at gøre sig uheldig bemærket – og skal man tro en kilde tæt på familien, har han nu for alvor ødelagt sit omdømme.
Ifølge en kilde, som Daily Mail har talt med, opdigtede 73-årige Thomas Markle både sygdom og hjerteoperation i et forsøg på at få sympati forud for brylluppet mellem hans datter og prins Harry tilbage i maj.
Thomas Markle fortalte kort før brylluppet, at han som følge af en hjerteoperation var blevet forhindret i at deltage. Han havde således gennemgået en operation i hjertet på Sharp Chula Vista Medical Center i Tijuana, Mexico 16. maj – tre dage før brylluppet.
Men ifølge kilden, som Daily Mail har talt med, var operationen det pure opspind og opdigtet for at Thomas Markle kunne få sympati hos befolkningen.
- Hele historien med Meghans far, der blev hjerteopereret, blev opdigtet.
- Han blev nødt til at finde en god undskyldning for ikke at deltage i hendes bryllup og undgå flere pinligheder, efter at de iscenesatte billeder var dukket op, tilføjer kilden og hentyder til den skandale, som ramte ham kort før brylluppet.
Her blev han taget i at iscenesætte billeder i samarbejde med en paparazzi-fotograf.
Daily Mail kunne afsløre, at Thomas Markle, der ellers skulle føre sin datter ned af kirkegulvet til brylluppet, var gået sammen med en paparazzi-fotograf og havde iscenesat en række billeder, som efterfølgende var blevet solgt for flere hundredtusinde kroner.
Artiklen fortsætter under billedet.
Thomas Markle bor i en lille by i Mexico, og det er nok ikke der, det vrimler med paparazzifotografer. Foto: All Over Press
I maj, få uger før brylluppet, dukkede der alligevel en række opsigtsvækkende fotos op af Thomas Markle, der besøgte en lokal internetcafé, hvor han så på billeder af sin datter og hendes forlovede.
Daily Mail var kommet i besiddelse af videoovervågning, der afslørede, at Thomas Markle ved flere lejligheder havde mødtes med fotografen Jeff Rayner for at tage billeder. Avisen havde desuden talt med det personale, der arbejdede de steder, hvor Thomas Markle var blevet fotograferet, og de bekræftede, at billederne var opstillede.
Der var tale om tre lejligheder: Ét hvor Thomas Markle surfede på en internetcafe, ét hvor han fik taget mål til et jakkesæt, og ét hvor han sad og kigged i en bog om britisk historie.
Eksperter vurderede efterfølgende overfor Daily Mail, at fotografen kan have tjent op til 850.000 kr. for de bedste billeder - og at Thomas Markle højst sandsynligt fik en del af kagen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Thomas Markle sidder på den lokale café og læser op på britisk historie. Foto: All Over Press
Faderens stunt faldt næppe i god jord hos Meghan Markle og prins Harry.
Prins Harry har adskillige gange taget afstand til paparazzi-fotografer, da han mor prinsesse Diana døde i en bilulykke, hvor ivrige fotografer jagtede hende.
Da det kom frem, at han datede Meghan Markle, sendte han også en bøn ud til pressen om, at de skulle lade hende være i fred.
Harrys bøn kom ud, da det britiske kongehus udsendte en opsigtsvækkende meddelelse.
Heri opfordrede prinsen medierne til at lade Meghan Markle og hendes nærmeste være i fred.
- Hans kæreste, Meghan Markle, har været offer for en bølge af misbrug og chikane, lød det i meddelelsen fra Kensington Palace.
Kongehuset pegede både på forsider af landsdækkende aviser samt sociale medier og kommentarspor på artikler online, hvor der er både racistiske og sexistiske undertoner.
- Noget af det har også været skjult for offentligheden. Det handler om, at hendes mor er nødt til at kæmpe sig forbi fotografer for at nå sin hoveddør. At journalister og fotografer forsøger at mase sig ind i hendes hjem, hvilket har ført til alarmopkald.
- Det drejer sig om avisers forsøg på at bestikke hendes ekskæreste og bombardementet af stort set hver eneste ven, kollega og nærmeste.
Meghan Markle og prins Harry under deres bryllup 19. maj. Foto: All Over Press
Det er sjældent, at det britiske kongehus retter en så direkte kritik mod medier og offentlighed.
I meddelelsen stod der, at prins Harry var klar over, at der kunne være en vis nysgerrighed om hans privatliv. Han reagerede derfor sjældent på historier skrevet om ham.
Me det tog overhånd, og grænsen var nået, skrev kongehuset.
- Prins Harry er bekymret for frøken Markles sikkerhed og er dybt skuffet over, at han ikke har kunnet beskytte hende. Det er ikke i orden, at frøken Markle skal være udsat for en sådan storm få måneder inde i forholdet.
- Han ved, at kommentatorer vil sige, at det er prisen, han må betale, og en del af spillet. Han er meget uenig. Det er ikke et spil, det er hendes liv og hans, lød det i meddelelsen.
Her fremgik det også, at det var prins Harry selv, der havde ønsket at sende beskeden ud til offentligheden. Håbet var, at det ville få pressen til at "tage en pause og reflektere, før mere skade sker."
- Han ved, at det er usædvanligt at udsende en meddelelse som denne, men han håber, at fornuftige mennesker vil forstå, hvorfor han føler, at det er nødvendigt at tale offentligt om det, sluttede kongehuset.
Artiklen fortsætter under billedet...
Meghan Markle og prins Harry. Foto: All Over Press
Det var 27. november sidste år, at parret stod frem og afslørede deres forlovelse. I et TV-interview med BBC-journalisten Mishal Husain samme dag afslørede den 33-årige prins og hans tre år ældre kæreste, at han friede til hende, mens han var i gang med at lave mad i hans hjem Nottingham Cottage på Kensington Palace.
- Han forsøgte at stege en kylling, og det var bare en fantastisk overraskelse, fortalte en lykkelig og meget forelsket Meghan Markle ifølge Daily Mail, da parret gik på TV-skærmene og fortalte om deres forlovelse. Meghan Markle tilføjede, at det var ”sødt, naturligt og meget romantisk”, og at frieriet skete på en ”helt almindelig aften” for parret. Prins Harry tilføjede under interviewet: - Hun lod mig ikke engang blive færdig, hun sagde ”må jeg svare j”, og jeg sagde ”ja”, og så krammede vi, og jeg havde en ring i hånden, og jeg udbrød ”kan jeg give dig ringen”, og hun svarede ”åh ja, ringen!”. Og det er ikke en hvilken som helst ring, som prins Harry satte på Meghan Markles venstre ringfinger.Den smukke forlovelsesring, som det forelskede par fremviste i slutningen af november i The Sunken Gardens ved Kensington Palace, består af to yderdiamanter, som var en del af prinsesse Dianas smykkesamling.
Desuden indeholder forlovelsesringen også en central diamant, der er hentet fra Botswana, hvor parret var på safaritur tilbage i september.
Artiklen fortsætter under billedet...
Den smukke forlovelsesring består af tre diamanter. Foto: All Over
Havde prins Harry mødt og friet til Meghan Marke for mange år siden, var det formentlig en anden ring, han ville have sat på hendes finger. Prins Harry arvede nemlig i sin tid Dianas forlovelsesring, efter at Diana på tragisk vis døde i en trafikulykke i august 1997.
Han valgte dog på nobel vis at give ringen videre til prins William, og han brugte ringen – der var fremstillet i hvidguld med en oval safir i midten omgivet af 14 diamanter – da han friede til Kate Middleton tilbage i 2010.
Artiklen fortsætter under billedet...
Da prins William og Kate Middleton blev forlovet i 2010, fik hun prinsesse Dianas forlovelsesring. Foto: All Over Press
Rygterne om en forestående forlovelse havde floreret i den engelske medier i flere uger, og i november sidste år bekræftede det britiske kongehus så forlovelsen mellem den 36-årige amerikanske skuespiller Meghan Markle og den 33-årige royale prins Harry.
- Hans kongelige højhed prinsen af Wales er glad for at kunne annoncere forlovelsen mellem prins Harry og Frk. Meghan Markle, stod der i den pressemeddelelse, som kongehuset sendte ud tidligere på dagen.
Trods forlovelsen og forelskelsen har prins Harry og Meghan Markle gjort en dyd ud af at holde deres forhold hemmeligt for den nysgerrige presse. Det er dog tidligere kommet frem, at de mødte hinanden under en ferie i London i juni 2016.
De mødtes angiveligt gennem designeren Misha Nonoo, hvis mand havde gået på Eton sammen med prins Harry.
I begyndelsen af november 2016 bekræftede det britiske kongehus, at prins Harry var i et parforhold med den amerikanske skuespillerinde, der blandt andet kendes for sin rolle som Rachel Zane i ”Suits”.
Annonceringen skete dog mere af pligt end af lyst – prins Harry var nemlig utilfreds med mediernes dækning af parforholdet, og han frygtede desuden for sin kærestes sikkerhed.
- Det kan ikke være rigtigt, at få måneder inde i et forhold med ham, skal frøken Markle være midtpunkt i sådan en storm. Siden han var ung, har prins Harry været klar over opmærksomhed, der har været til ham fra offentligheden. Han føler sig heldig, at han har så mange mennesker, der støtter ham, og han ved, hvilket privilegeret liv han lever, skrev det britiske hof i en pressemeddelelse den 8. november sidste år.
Der gik næsten også et helt år, før at Meghan Markle, der tidligere har været gift med en skuespiller fra 2011-2013, selv satte ord på sit forhold til den britiske prins. Det skete i et interview med Vanity Fair:
- Vi er et par. Vi er forelskede. Og jeg er sikker på, at der kommer et tidspunkt, hvor vi bliver nødt at stå frem, præsentere os selv som par og fortælle historier, men jeg håber, at folk vil forstå, at det her er vores tid. Det er for os, fortalte Meghan i interviewet med Vanity Fair og fortsatte:
- Det er det, der gør det så specielt. At det bare er vores historie. Men vi er glade. Personligt elsker jeg en god kærlighedshistorie.