Kongelige19. juli 2017

Efter stor operation: Nu er prins Henrik udskrevet

Prins Henrik er onsdag blevet udskrevet fra hospitalet i Aarhus, hvor han har gennemgået en større operation på grund af sit betændte ben. - Det går langsomt fremad, og jeg har det bedre, fortæller den 83-årige prins til BILLED-BLADET
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2_29.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

En infektion i benet har i knap en uge lænket prins Henrik til en sygeseng på Skejby Sygehus. Men nu kan den 83-årige prinsgemal igen smage frisk luft i hjemlige omgivelser.

Onsdag formiddag blev prins Henrik nemlig udskrevet.

Det skriver BILLED-BLADET, som mødte den netop udskrevne prins Henrik, da han kom ud fra indgang J på Skejby Sygehus.

- Det går langsomt fremad, og jeg har det bedre, fortalte prins Henrik til BILLED-BLADET.

Få dage forinden havde prins Henrik gennemgået en større operation i sit ene ben, efter at han var blevet ramt af en infektion.

I en pressemeddelelse skrev kongehuset mandag:

"H.K.H. Prins Henrik har fået foretaget en operation i højre lyske og en ballonudvidelse i højre bækkenkar. Indgrebene, der blev foretaget på grund af forsnævringer på pulsårerne, er gået planmæssigt. Prins Henrik forventes udskrevet fra hospitalet onsdag i denne uge og ventes ikke at have gener efter indgrebene".

Pressemeddelelsen kommer få dage efter, at kongehuset meddelte, at prins Henrik var blevet indlagt på Universitetshospitalet i Aarhus til behandling for en infektion i benet. Kongehuset har ikke oplyst, hvad der er for en type infektion, prinsgemalen er ramt af.

Men infektionen har altså nu betydet, at prinsgemalen har været under kniven.

HER & NU kunne i sidste uge fortælle, hvordan der for nylig er blevet ansat sygeplejere til prins Henrik, som kan hjælpe ham og træde til, når han er på ture i ind- og udland.

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_1.jpg

Prins Henrik hjælpes ud fra museet. Bemærk hans private klapstol, som den ene af hans hjælpere bærer. (Foto: Kaspar Wenstrup)

SE og HØR kunne tidligere i år fortælle, hvordan den 83-årige prins Henrik længe har været plaget af helbredsmæssige skavanker.

Og listen af dårligdomme er lang.

Alt fra diskusprolaps, bronkitis, kuskefingre samt problemer med knæ og balance har prinsen kæmpet med.

Her er en kort opsummering af de lidelser prins Henrik har døjet med:

Allerede tilbage i 1995 bliver prins Henrik opereret for diskusprolaps efter mange år med dårlig ryg, og der skal kun gå to år før den er gal igen.

I 1997 bliver han undersøgt for lungekræft. Det bliver udelukket, men prinsen holder alligevel op med at ryge.

Næsten ti år senere falder den nu 82-årige prins på Malta og får et sår på benet, som ikke vil hele.

I 2007 sendes prins Henrik til tælling af bronkitis under et officielt besøg i Sydkorea, som dronningen må fortsætte alene, og året efter bliver han opereret i skulderen efter mange års problemer.

I årene 2008-10 går prinsen af frygt for sukkersyge på kur og besøger bl.a. en kendt fransk urtelæge og tager med vennen Erik Brandt på sundhedsferie i et forsøg på at slippe af med den farlige mave.

Sidst i 2013 bliver prins Henrik opereret for kuskefingre. Desuden har Henrik problemer med knæ og balance og har i mange år været plaget af gigtsygdommen podagra.

Og så er der jo lige det berømte influenzaudbrud til hustruens 75-års fødselsdag, men hvor han på mirakuløs blev rask morgenen efter den store fest og præcis i tide til at tage på ferie i Venedig uden Margrethe.

Sidste år blev prins Henrik behandlet af en heksedoktor.

Så sent som i juni i år tog prins Henrik ned til sit vinslot i Frankrig for at forbedre sin helbredstilstand.

Han havde en kvindelig fitnesstræner med, så der var ikke kun dømt hygge og afslapning.

Under opholdet på vinslottet havde fitnesstræneren blandt andet arrangeret en gå-løbe-tur i vinmarkerne. Men en stakåndet Henrik opgav dog hurtigt at følge med.

Støttet til to stokke var han kun i stand til at gå fem-ti meter, så ville benene ikke mere.

Se billeder af prins Henrik på Cayx herunder:

Sponsoreret indhold