Kongelige19. oktober 2018

Prins Harrys ring er ej blot til pynt

Den seneste uges tid er prins Harry blevet set med en ny ring på fingeren - og den er helt unik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ring-med-ring.jpg
 Foto: MEGA

Den seneste uge har hertuginde Meghan og hendes voksende mave tiltrukket opmærksomhed, men nu er det så prins Harrys fingre, der bliver lagt mærke til.

Nærmere betegnet er det er ring på prins Harrys højre ringfinger, der vækker nysgerrighed blandt royale fans.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/ring-zoom.jpg
 Foto: MEGA

Her er den "mystiske" ring på prins Harrys finger. Foto: MEGA

Den mørke ring er ikke prins Harrys vielsesring, da den er lavet i platin og bliver båret på den anden hånd.

Smykket er også kun blevet set, mens prinsen har været i Australien i denne uge, og han bar således ikke ringen, da han og hertuginde Meghan var til prinsesse Eugenies bryllup fredag i sidste uge.

Daily Mail skriver, at prins Harrys nye ring er meget mere end et smykke: Ringen er nemlig proppet med teknologi og kaldes "verdens mest avancerede kropsbåren teknologi".

Ringen, der koster 2.330 kr., er fra det finske firma Oura, og uret tracker ens søvn og aktivitet i løbet af dagen.

Smykket, der er lavet i titanium, aflæser konstant bærerens kropstemperatur, hjerterytme og bevægelser, som bliver sendt til en app på ens telefon.

Ifølge Daily Mail mener fans, at ringen er en gave fra hertuginde Meghan for at fejre, at de til foråret bliver forældre for første gang.

Den britiske avis spekulerer i, om den vordende far ønsker at tracke sit søvnmønster for at forberede sig på at få en lille én, der uden tvivl kommer til at stjæle noget af nattesøvnen.

Sponsoreret indhold