Se de søde billeder: Prins Louis i hopla på officielle dåbsfotos
Lille prins Louis sov fra det hele, da han i sidste uge blev døbt.
For er man træt, så er man træt, og så lader man sig bestemt ikke påvirke af at være dagens hovedperson.
Prins William og hertuginde Catherines søn, der kom til verden 23. april, sov således trygt og godt, da han blev båret ind i kirken på mors arm i Chapel Royal sidste mandag.
Men senere på dagen var han i hopla, da der skulle tages officielle billeder af ham og familien.
Den lille prins kan således ses med et stort smil på flere af de billeder, som Kensington Palace tidligere i dag offentliggjorde.
Artiklen fortsætter efter billedet
Her er prins Louis stadig i gang med at sove lur, mens både storebror og storesøster er i godt humør. (Foto: All Over Press)
Lille prins Louis er hertuginde Kate, 36, og prins Williams tredje barn. Parret har i forvejen sønnen George på fire og datteren Charlotte på to. Deres nyfødte søn kom til verden klokken 12.01 dansk tid mandag den 23. april. Sønnen vejede 3827 gram, og prins William var til stede ved fødslen, som foregik uden komplikationer. Artiklen fortsætter efter billedetHer ses hele familien sammen med prins Louis' faddere. (Foto: All Over Press)
Hvis man undrer sig over, at dronning Elisabeth ikke er med på nogle af de officielle billeder, så er det, fordi hun slet ikke var med til barnedåben. Dronning Elizabeth, 92, og prins Philip, 97, havde nemlig begge valgt at takke nej til at deltage af festlighederne. Beslutningen skyldtes ifølge Hello, at den 92-årige dronning gik en travl uge i møde – og havde haft nogle travle foregående uger. Artiklen fortsætter efter billedetDen lille prins kan her ses kigge op på sin mor. (Foto: All Over Press)
Det var tilbage i september, at Kate og William afslørede, at de ventede barn nummer tre. Lige som ved sine tidligere graviditeter led Kate under voldsom morgenkvalme og opkast. Se billeder fra dåben i galleriet herunder