
Kristian Gintberg: Viser kæresten frem

Når han underholder på børnekanalen Ramasjang, kan hverken de små eller deres mødre få nok. 28-årige Kristian Gintberg har siden sin værtsdebut vadet i tilbud fra modne kvinder.
Men ak, de damer – søde Kristian, som er god til børn, er taget.
Og det er ikke bare en undskyldning, han bruger for at slippe for kåde kvinder, fordi kvindebedåreren er rent faktisk optaget.
I halvandet år har børneværten nemlig boet sammen med sin kæreste Vibeke, som er medicinstuderende.

Da han fik sin professionelle teaterdebut i familiemusicalen ”Hodja fra Pjort” forleden, havde Kristian således taget beviset med, og hun meget tilfreds med hans præstation.
– Jeg er bare sindssygt stolt af ham, for jeg synes, han gjorde det vildt godt, roste kæresten, som bliver kaldet "Ville".

Ramasjang-Kristian: Sådan håndterer han mødre-fanbreve
Og Kristian selv var da også ganske godt tilfreds med sin debut på det flyvende tæppe.
– Jeg har det rigtig dejligt. Der var lidt ekstra nerver på i dag. Men jeg er så glad for at være med på holdet. Alle har været så gode til at lære fra sig, sagde den optagede kvindebedårer.