Nyheder18. august 2016

Kronprinsen til SE og HØR: Det lugter rigtig godt

Frederik heppede for, da Danmark slog Slovenien med hele 37-30 i kvartfinalen. Og kronprinsen er optimistisk omkring de danske håndboldherres chancer ved OL
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160817_wen_-_ol_2.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Jannick Green stod som en mur, og Kronprins Frederik lavede bølge på lægterne.

De rød/hvide farver var ikke kun de mest højlydte, men så sandelig også de mest iøjnefaldende, da Danmark lammetævede Slovenien i den olympiske håndboldhal.

Og Frederik var helt med, da bølgen gik hallen rundt.

SE og HØR mødte Frederik lige efter kampen, der endte med hele 37 - 30 til Danmark.

-Hvad synes Kronprinsen om den danske indsats?

-Den var rigtig god!

-Begynder det at lugte af guld?

- Det tør jeg ikke love, men det lugter rigtig godt, smilte kronprinsen til SE og HØRs udsendte før han forlod hallen.

Ude på banen ignorerede Mikkel Hansen fuldstændig sin øjenskade fra forleden, og Morten Olsen bankede mål i nettet nærmest efter behag.

De mange danske fans på lægterne er efterhånden blevet varmet op, og overdøvede totalt både de slovenske og lokale brasilianske fans.

- Danmark, Danmark, Danmark, gyngede det igen og igen i den store hal.

Enten afbrudt af velkendte danske klapsalver, eller den nye islandske model med hænderne over hovedet.

Og så selvfølgelig "Sejle op ad åen".

Med overlegne 37-30 er Danmark klar til emifinalen i den olympiske turnering.

https://imgix.seoghoer.dk/20160817_wen_-_ol_6.jpg

En del danske atleter var mødt op for at støtte håndboldherrerne. Foto: Kaspar Wenstrup.

https://imgix.seoghoer.dk/20160817_wen_-_ol_10.jpg

Jannick Green var et levende plankeværk. Foto: Kaspar Wenstrup.

Sponsoreret indhold