Kurt Thyboe: Af med knoppen

Den stramme skjorteflip på dansetøjet tirrede en fedtknude, så den blev helt rød og øm.
70-årige Kurt Thyboe led af smerter fra en byld i nakken, da han blev stemt ud af "Vild med Dans"-konkurrencen i fredags. Udposningen blev så ulidelig, at han i søndags måtte på hospitalet for at få den fjernet.
- Forbindingen sidder der stadig på grund af arret, men det var bestemt rart at slippe af med den, sagde han lettet under mandagens Voice-koncert, hvor han ankom sammen med dansepartneren Karina Frimodt.
Journalisten og forfatteren bliver ugen ud i København for at ordne nogle ærinder, inden han på lørdag flyver tilbage til konen og bopælen i Barcelona, hvor der stadig hersker sommerlige temperaturer.

Kurt Thyboe har stadig forbinding i nakken, hvor han har fået fjernet en generende fedtknude (Foto: Thomas Laursen)