Nyheder7. januar 2022

Ny undersøgelse af kviktests: Så skudsikre er de

De såkaldte antigentest kan også påvise nye varianter i Danmark - og det er godt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210531-162547-7-1920x1279we.jpg
 Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Der er godt nyt om de kviktest, som der bruges millioner af.

For de er ganske skudsikre, når det gælder om at opspore de nye varianter, der er kommet til Danmark. For eksempel delta og omikron.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

At kviktesten også kan opspore de nye varianter betyder, at den er mere anvendelig og forventningen er, at brugen kan stige i perioder.

SSI understreger samtidig, at det er vigtigt at vide, om testene virker i professionelle sammenhæng, men også ved brug til selv-test.

En række afprøvninger

De nye resultater er kommet frem, efter SSI har lavet en række afprøvninger for at teste om kviktestene kan påvise de forskellige varianter.

Myndigheden har dog ikke tages stilling til, hvor gode de enkelte tests eller producenter er.

Hvis man ønsker at læse konklusionen af de tests, som SSI har foretaget, kan det gøres ved at klikke her (link fjernet).

Sponsoreret indhold