
Kvinde får KÆMPE kæreste-tatovering - én uge før de slår op

Mange unge forelskede har gennem tiden fået lavet kæreste-tatoveringer, som de senere har fortrudt. Men næppe i den størrelsesorden og med dén timing, som den 21-årig TikTok-bruger Ashlyn Grace.
I en TikTok-video til lyden af Lizzo-nummeret "Rumors" skriver Ashlyn Grace:
"Jeg har hørt, at du har fået en tatovering af din ekskærestes navn, og at I slog op en uge senere."
Artiklen fortsætter under billedet...

Screendump: TikTok/ashlyn.grace
Teksten vækkede kvindens følgeres opmærksomhed, der bad om at få lov til at se tatoveringen.
I en opfølgningsvideo skete det så.
Artiklen fortsætter under videoen...
- Nu skal I ikke blive forskrækkede. Den er ret stor, indleder Ashlyn Grace videoen, inden hun vender sig og blotter sin ryg.
"ALEXANDER" står der med store bogstaver ned langs rygsøjlen fra bunden af nakken og helt ned til halebenet.
Artiklen fortsætter under videoen...
Flere foreslog kvinden, at hun kunne få udbygget tatoveringen med et efternavn fra en kendt Alexander, så den ikke mindede om hendes eks. For eksempel Alexander Graham Bell eller Alexander den Store.
Men selvom man skulle tro det, fortryder Ashlyn Grace slet ikke sin tatovering.
- Det er næsten et år siden, og jeg fortryder det stadig ikke. Der er gået 11 måneder, og jeg har ingen planer om at få dækket den, siger hun.

