Nyheder30. juni 2021

Kvinde får millionerstatning: Fik fjernet klitoris ved en fejl

En britisk kvinde fik sig noget af et chok, da hun vågnede fra narkosen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uigphotos324883.jpg
 Foto: MEGA

En kvinde i 40'erne har fået varige mén, efter hun blev fejlbehandlet på et britisk hospital. Ved en fejl fik hun fjernet sin klitoris. Det skriver Metro.

Kvinde havde et stykke tid døjet med en betændelsestilstand i huden, som især var slemt omkring kønsdelene.

Efter vurdering fra en konsulent ved Hull Royal Infirmary blev hun henvist til kirurgi på et privathospital, men efterfølgende har det vist sig, at en henvisning til en hudlæge og en recept på noget creme havde været tilstrækkeligt til at behandle kvindens lidelse.

I stedet blev hun lagt i fuld narkose, hvor hendes klitoris blev fjernet, og der blev udført anden plastikkirurgisk rekonstruktion på hendes kønsdele.

Det voldsomme indgreb havde efterfølgende stor indvirkning på hendes liv, eftersom hun ikke kunne urinere og ej heller have et velfungerende sexliv, hvilket gik udover hendes ægteskab.

Med hjælp fra en advokat lagde kvinden, der bor i Hull-regionen i Storbritannien, sag an mod kirurgen, og hun har nu fået tildelt en erstatning på 1,3 mio. kr.

- Vores klient skulle aldrig have været henvist til kirurgi. Hun skulle være blevet henvist til en hudlæge og behandlet konservativt, slår hendes advokat fast i en udtalelse.

- Forståeligt nok har dette haft betydelig psykologisk effekt på min klients liv og har påvirket hendes ægteskab, lyder det yderligere fra kvindens advokat.

Sponsoreret indhold