Nyheder17. marts 2009

Lady Gaga: Stolt af fræk fortid

Superstjernen tjente sine første penge på at sno sig op ad stripperstænger og smide kludene
Den tidligere stripper på scenen
Den tidligere stripper på scenen
 Foto: All Over

Der er lir i luften. når Lady Gaga indtager scenen og de seksuelle undertoner, som "Just Dance"-sangeren udstråler fra top til tå, brødfødte hende da også, da hun som 18-årig tog et job som stripper.

Det lå ellers ikke just i kortene, at Lady Gaga - eller Joanne Stefani Germanotti, som hun hedder i virkeligheden - skulle tjene sine penge ved at smide tøjet. Hun er datter af en stenrig italiensk IT-millionær, men valgte allerede som 18-årig at leve for sine egen surt tjente penge.

Helt surt var det dog ikke for blondinen at leve af at strippe.

- Jeg opdagede en helt utrolig personlig frihed gennem dansen og stripperiet. Selvfølgelig kunne mine forældre ikke lide, at jeg smed tøjet. Men jeg var populær og tiltrak masser af tilskuere, siger Lady Gaga, ifølge Ekstra Bladet.

Sangeren, som lige nu skamspilles på de danske radiostationer med hele to hits "Just Dance" og "Poker Face", har aldrig fortrudt sin tid som stripper - tværtimod.

- Jeg har en meget stærk fornemmelse af min egen seksualitet. Jeg elsker den nøgne menneskekrop, og jeg har en meget stor bevidsthed om min egen krop, afslører sangeren.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/c51f24cbfb5540ce836d021403dd36c3.jpg

Sponsoreret indhold