Lægen til Malou: Du er psykisk syg
I et stykke tid har de danske seere set chokerede med, når den unge mor Malou Stella svinede sin mor til på det groveste i Kanal 4-programmet "Mig og min Mor". Men der er faktisk en naturlig forklaring på de voldsomme vredesudbrud.
21-årige Malou har nemlig fået diagnosen ADHD, skriver ugebladet Ude og Hjemme denne uge.
- Det har ødelagt rigtig meget for mig selv. Det er slet ikke mig at være så hidsig, men jeg har ikke følt, jeg kunne styre det, fortæller Malou til ugebladet.
Læs også: Geggo fra Bryggen: Malou skal have smæk
Før i tiden var ADHD kendt som DAMP. Symptomerne er uro i kroppen, koncentrationsbesvær, impulsivitet og manglende evne til at sidde stille. Derudover kan voksne med ADHD have svært ved at gennemføre en uddannelse, holde på et job, fungere i et parforhold eller som forældre.
Malou får nu medicin mod sin sygdom, selv om lægen først var imod det, da pillerne kan give vægttab. I forvejen vejer Malou kun 50 kilo, og det er for lidt i forhold til hendes højde.
SE og HØR kunne for et par uger siden fortælle nyheden om, at Malou, hendes mor og søn var blevet hjemløse. Malou fortæller til Ude og Hjemme, at hun nu bor med sin søn hos sin mors veninde.
Læs også: Malou Stella: Uden tag over hovedet
Læs det store interview med Malou i det nye Ude og Hjemme.