Nyheder16. juni 2016

Læs prins Harrys rørende brev til Orlandos befolkning

Den britiske prins er dybt berørt over hændelserne i Florida.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Han har selv kæmpet mod terrorister i Afghanistan, og så har han tilbragt meget tid i Orlando.

Harry er derfor dybt berørt over terrorangrebet på USA, og derfor har han skrevet et rørende brev til Orlandos borgmester, der lyder således:

Kære borgmester Dyer,

Jeg vil gerne udtrykke mine dybeste kondolancer til Orlandos befolkning efter det frygtelige angreb på Pulse-natklubben, søndag.

Jeg har tilbragt tid i Orlando, og jeg ved, hvilket varmt og åbent samfund, det er. På trods af denne meningsløse handling, så er jeg ikke i tvivl om, at byens kærlighed og venskab vil forblive stærkt.

Jeg vil også gerne viderebringe min dybeste beundring over politiets håndtering af angrebet, og betjentenes ufattelige mod og professionalisme.

Vores tanker er med ofrene og deres elskede i denne svære tid.

I er alle i vores bønner.

Bedste hilsner, Harry.

I foråret grundlagde Harry de såkaldte 'Invictus Lege', som var en sportsbegivenhed for sårede soldater, der netop fandt sted i Orlando. Storebror WIlliam og Kate besøgte også den amerikanske ambassade i London, hvor de udtrykte deres sympati med det amerikanske folk.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner.jpg

Sponsoreret indhold