Landsholdet lød som et dårligt drengekor
Da det danske landshold i aftes mødte Serbien på et mennesketomt stadion var det tydeligt at høre alt, hvad der foregik på græstæppet.
Og som det er kutyme inden landskampe afspilles de to modstanderes nationalsange.
LÆS OGSÅ: Bendtner flytter på landet
Normalt er der publikum fra hver deres lejr, der overdøver spillerne på banen, så det er sjældent, at man hører spillerne udfolde deres stemmepragt.
Og i Parken, hvis 35.000 danskere synger med på "Der er et yndigt land", kan det give spillerne et gevaldigt boost umiddelbart før det første dommerfløjt.
Men i aftes i Beograd var der kun en række sikkerhedsfolk, dommerstaben, bolddrenge og stabene omkring de to hold, og så var det ellers til at høre, hvad spillerne sang.
Og lad det bare være sagt med det samme - det var godt, at der ikke var tale om en sangkonkurrence.
LÆS OGSÅ: Derfor er tyskerne sure på Bendtner
For mage til spagfærdig præstation skal man lede længe efter.
Ingen sang rigtigt igennem, flere mumlede blot, og de fleste virkede som et genert drengekor på et alderstrin, hvor stemmen er ved at gå i overgang.
William Kvist, der af Frank Arnesen og Brian Laudrup i studiet hos Kanal 5 blev vurderet til at være en af banens bedste, var decideret ude af sync under sangen og ville alt for hurtigt igennem vores smukke nationalsang.
Bedre gik det på banen, hvor det som bekendt blev til en fornem 3-1-sejr, der betyder, at Danmark overvintrer på førstepladsen i kvalifikationsgruppen.
Hør de danske heltes skidte forsøg på at synge her: