Landsholdsstjerner dropper DBU

Normalt møder landsholdsspillerne op, når deres arbejdsgiver Dansk Boldspil Union (DBU) beder dem om det. Sådan bliver det dog ikke i morgen når fodboldforbundet afholder Dansk Fodbold Award i Odense. Årsagen er, at DBU vil have spillerne til at gå 17 procent ned i løn - eller blive sat af holdet. Spillerne på A-landsholdet, U/21-landsholdet og kvindelandsholdet har derfor boykottet DBU indtil videre.
LÆS OGSÅ: Bendtner: Jeg forstår ikke mit kælenavn
- Så længe, vi ikke har en ny kollektiv aftale på plads, kan DBU selvfølgelig ikke gøre kommerciel brug af os spillere. Vi er indstillet på at medvirke til DBUs kommercielle aktiviteter i rimeligt omfang og med respekt for, at vi skal have tid og kræfter til at præstere på banen, siger landsholdsanfører Daniel Agger i en pressemeddelelse udsendt af spillernes fagforening, Spillerforeningen.
LÆS OGSÅ: Daniel Agger: Derfor forlod jeg Liverpool
DBU oplyser til SE og HØR at morgendagens prisuddeling finder sted som planlagt, og at det er aftalt med Spillerforeningen, at alle de nominerede til priserne deltager i arrangementet.
Du kan se en liste over alle de nominerede her (link fjernet)
DBU og Spillerforeningen sætter sig til forhandlingsbordet igen i løbet af dagen i dag, torsdag.