Lars H.U.G. har sat sin lejlighed i Hellerup til salg
Foto: All OverLars H.U.G. har sat sin Hellerup-lejlighed til salg. Sangeren købte den lækre penthouse, der blandt andet byder på udsigt over Øresund, i 2004 og forlanger ifølge bt.dk den nette sum af 3.245.000 kroner for boligen.
Taber på salget
Hvis det lykkes Lars H.U.G. at indkassere den fulde ønskede pris, vil kendissen gå ud med et lille minus, hvis man ser på den oprindelige købspris på 3.3 millioner, som han selv gav for penthousen for 7 år siden. Helt på røven går sangeren og maleren nok ikke, for han er på statens livslange kunststøtte, der sikrer ham et pænt grundbeløb hvert år.
Hvor Lars H.U.G., der snart er pladeaktuel, flytter hen, melder historien ikke noget om.