Nyheder31. juli 2009
Lars Lilholt: Sender tanker til Jonathan Richter
Den folkekære musiker gør, hvad han kan for at hjælpe fodboldspilleren, som blev ramt af lynet
Lars Lilholt er berørt af fodboldspillerens ulykke
Foto: Niels S. AndersenEfter sin koncert på Langelands festival fredag middag, fik Lars Lilholt besøg af Jonathan Richters moster bag scenen.
- Jeg var ikke klar over, at han er Lars Lilholt-fan, fortæller sangeren, som har fulgt med i fodboldspillerens bedring i medierne, siden han mandag i sidste uge blev ramt af lynet og fik hjertestop på fodboldbanen.
- Jeg har givet ham nogle cd'er og ønsket ham alt muligt held og lykke. Det er forfærdeligt, men familien siger, at han er i bedring, siger en tydeligt berørt Lars Lilholt til seoghør.dk
TV2 NEWS beretter, at fodboldspillerens læger ikke mener, at hans hjerne har taget skade under den lange koma, og at Jonathan Richter er ved bevidsthed og kan kende sin familie, som er med ham på Hvidovre Hospital.