Lars Lilholts bedste ven dræbt i trafikulykke

Sangeren Lars Lilholt bærer på et meget tungt minde fra sin barndom.

Det fortæller han om i en artikel i Ugebladet Ude og Hjemme, der er blevet til på baggrund af bogen "Min barndom i 60'erne", hvor en række kendte danskere beretter om, hvordan det var at være barn og vokse op i 1960'erne.

Lilholt selv er født i 1953, og har netop passeret 65 år.

Han voksede op i Aalborg, efter at hans far havde rykket familien op med rode i 1960, hvor Lars Lilholt hans far, mor og tre mindre søskende flyttede fra Københavner-forstaden Herlev til det nordjyske.

Faderen ville hjem til sin barndomsby ved Limfjorden.

I sin nye hjemby mødte Lars Lilholt drengen Ulrik, der gik en klasse over Danmarks senere trubadur.

Men de delte en fælles interesse for at bygge skalamodeller af flyvemaskiner og racerbiler, og de blev bedste venner.

De blev teenagere, og da Lilholt var 15 havde han sparet sammen til en fransk knallert af mærket Caddy.

Den et år ældre Ulrik fik sparet sammen til en mere eftertragtet rød Puch-knallert med to gear.

Ulrik fin sin knallert op til efterårsferien 1968, og Lars Lilholt hjalp med at pudse den, så den kunne funkle på vej til skole efter ferien.

Men Ulriks glæde og Lilholts glæde på den bedste vens vegne varede kun kort.

Første dag efter efterårsferien, da skoledagen var ved at være forbi, hørte Lilholt og hans klassekammerater et brag fra et sted tæt på skolen.

Skoleklokken ringede ud, mens Lilholt og kammeraterne kunne høre en sirene fra en ambulance, der fjernede sig fra det sted i Aalborg, hvor braget havde lydt kort forinden.

Oppe i et kryds i byen holdt en flot, helt ny Jaguar XJ, 4,2 liter med en lille bule i kølergitteret.

En masse mennesker var forsamlet omkring bilen, og da de blev gennet væk af politiet, ramte tragedien på hårdeste vis Lars Lilholt.

Foran den flotte Jaguar lå en rød to-gears Puch-knallert, og i en blodpøl lå Ulriks knækkede hornbriller.

Den lokale pølsemand havde været øjenvidne til ulykken, og Lars Lilholts hjerte begyndte at hamre, da han overhørte pølsemanden berette om ulykken til politiet.

- Den fjollede knægt kørte lige ud foran bilen, som havde han bind for øjnene. Bilisten havde ikke en chance. Drengen heller ikke. Han blev kastet flere meter hen ad asfalten og knaldede kraniet lige ind i granitkantstenen, fortalte pølsemanden malende.

Lars Lilholt blev svimmel sætte sig ned.

- Et øjeblik efter forsvandt jeg ind i et ormehul for at undslippe blodpølen og de knækkede briller. I det ormehul mellem to tidsdimensioner gemte jeg mig i den uge, Ulrik lå og døde inde på Kommunehospitalet. Jeg husker intet fra de dage, men min mor har fortalt mig, at jeg bevægede mig som i trance, og at de var bekymrede for mig, men regnede med, at tilstanden ville gå over med tiden. Krisehjælpen var tavshed, siger Lars Lilholt i bogen, som Ude og Hjemme har fået lov at bringe et uddrag af.

Til Ulriks begravelse havde han ingen tårer, og Lars Lilholt følte det som om, han sad uden for sig selv og undrede sig, mens alle andre græd.

Ugen efter Ulriks begravelse havde lars Lilholt sin første brandert og begyndte at ryge cigaretter, hash og gå på værtshus.

- Pubertetens paradigmeskift indtraf prompte, og uskyldige Ulrik skulle være den, der sparkede mig videre. Sådan sluttede min barndom siddende ved en granitkantsten en diset okotbermorgeni krydset på Hobrovej ved Skipper Clement-statuen i Aalborg 1968, siger Lars Lilholt.

Sangeren, der har underholdt danskerne i 45 år på koncertscenerne, måtte sidste år meget mod sin vilje aflyse de sidste sommerkoncerter i 2017, da han ikke kunne gennemføre på grund af to diskusprolapser, der gjorde hans liv til et smertehelvede. Nogle koncerter gennemførte han ved hjælp af en krykke, men til sidst måtte han under kniven.

I år er han dog heldigivs kommet sig så meget, at han har været på landevejen siden 12. maj på en turné, der slutter i Nykøbing Mors den 31. august.