Nyheder2. februar 2017

Lars Ulrich overraskede ved Zulu Awards

Verdensstjernen dukkede her til aften op i DFDS-terminalen, hvor Zulu Awards løb af stablen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_k3q3631.jpg
 Foto. Thomas Laursen

Gæstelisten var lang ved årets Zulu Awards, men en der ikke stop på listen, var Lars Ulrich fra Metallica.

Men pludselig stod han der på den røde løber.

Den hårdtslående trommeslager giver nemlig fem koncerter i Royal Arena i de kommende dage, og derfor havde han tid til at slå vejen forbi Oslobåden og DFDS-terminalen, hvor awardshowet blev afholdt.

Og det var en glad Lars Ulrich, der ankom på den røde løber. Han var nemlig rigtigt glad for, at Metallica skal åbne Royal Arena, men én ting var han ekstra glad for.

- Det bedste er at kunne være i København de næste to uger, fortalte Lars på den røde løber.

Trommeslageren fortalte også, at det var længe siden, at han havde været i Danmark om vinteren.

- Det er rigtigt fedt at være hjemme. Det er lang tid siden, at jeg har været i Danmark i februar, fortalte Lars, inden Zulu Awards gik igang.

Zulu Awards bliver sendt på søndag fra klokken 20.25 på TV2 Zulu.

Du kan se alle billederne fra årets Zulu Awards i galleriet herunder

Zulu Awards 2017 rød løber

Sponsoreret indhold