Nyheder12. juli 2023

Lauritz.com skylder kæmpe beløb til udsatte børn og unge

Ungdommens Røde Kors kan se langt efter de 700.000 kroner, som de mangler fra den årlige indsamling, de laver i samarbejde med aktionshuset Lauritz.com
Ungdommens Røde Kors mangler stadig 700.000 kroner fra indsamling, som de hvert år laver i samarbejde med Lauritz.com. 
Ungdommens Røde Kors mangler stadig 700.000 kroner fra indsamling, som de hvert år laver i samarbejde med Lauritz.com.
 Foto: Ritzau Scanpix

I går toppede stimen af dårlige nyheder fra det kendte aktionshus Lauritz.com, da virksomheden begærede sig selv konkurs.

Og det har sat Ungdommens Røde Kors i en "rigtig lortesituation".

Det skriver organisationens landsperson, Jonas Wiederholt Larsen, i et opslag på Facebook.

- 700.000 kroner er f****** mange penge for os, og det er svært at bære, at det skal ende sådan!

Organisationen mangler nemlig 700.000 kroner fra en indsamling, som de hvert år laver i samarbejde med Lauritz.com. Her donerer kunstnere, virksomheder og kendte gaver, varer, som sælges gennem aktionshuset.

Det store beløb skulle være gået til aktiviteter for de mange udsatte børn og unge, som Ungdommes Røde Kors hver dag arbejder på at forbedrene vilkårene for.

Men til SE og HØR fortæller Jonas Wiederholt Larsen, at der er lange udsigter til de mange penge.

- Det sætter os i en rigtig trist situation, hvor vi selvfølgelig kan lave aktiviteter for udsatte børn og unge for 700.000 kroner mindre, end vi havde regnet med.

Derfor har organisationen valgt at starte deres egen indsamling.

- Vi har startet vores egen indsamling nu for at se, om vi kan lukke bare en lille del af det hul, som er kommet Lauritzs konkurs.

På blot få timer har organisationen allerede modtaget omkring 50.000 kroner, og den store opbakning glæder Jonas Wiederholdt Larsen.

Ungdommens Røde Kors er dog langt fra de eneste, som mangler penge fra aktionshuset. Laurtiz.com skylder i alt sine kunder 50 millioner kroner.

Sponsoreret indhold