Laus Høybye i "Jordens Søjler": Jeg er rigtig spændt
Når ”Jordens søjler” får verdenspremiere som musical på Østre Gasværk Teater, er det med Maria Lucia og Laus Høybye i hovedrollerne.
37-årige Laus spiller rollen som Jack i forfatteren Ken Follets historie, der er fyldt med drama, magtkampe og kærlighed ved et katedralbyggeri i 11-tallets England.
– Jeg er rigtig spændt, fordi det er noget, jeg har glædet mig til længe, fortæller Laus til SE og HØR.
Især glæder den populære skuespiller sig til første gang at stå på den færdige scene, når Østre Gasværk Teaters store rum bliver forvandlet til en katedral.
- Jeg glæder mig til hele rummet er på plads, og til at stå i det for første gang og få illusionen af at stå i en katedral.
- Jeg har lige været i London for at møde Ken Follett og se den katedral, som han har været inspireret af til at skrive ”Jordens søjler”. Det var en kæmpe oplevelse, fortæller han.
Laus Høybye, 37, og Maria Lucia, 32, er et par populære performere. Musicalen ”Jordens søjler” har allerede solgt så mange billetter, at teatret har planlagt to ugers ekstra forestillinger. (Foto: Kaspar Wenstrup)
De to stjerner, Maria Lucia og Laus hinanden godt, for det er ikke første gang, de arbejder sammen. I 2008 spillede de begge med i ”Olsen-banden”-musicalen i Tivoli, og nu er Laus og Lucia altså genforenet på scenen. – Jeg var den russiske juvel, som Laus’ karakter Børge blev forelsket i, så vi endte med at få hinanden, smiler 32-årige Maria Lucia. I Ken Folletts internationale bestseller spiller duoen så igen de elskende, Jack og Aliena.