Det er ved at være nogle måneder siden, at Unga Bunga på P3 med Le Gammeltoft som vært lukkede og slukkede. Men Le Gammeltoft var ikke enig i, at livet som radiovært skulle slutte dér.
Nu begynder Le Gammeltoft på et nyt radio-eventyr - og endda et hun selv har skabt.
Læs også: Det skal Les baby hedde
Den musikglade radio-tøs har nemlig valgt at starte sin egen radiokanal, skriver bt.dk.
- Jeg bliver ofte mødt af folk, som fortæller hvor meget de har elsket at høre den elektroniske musik, jeg har præsenteret. Særligt fredag aften, når folk har stået i køkkenet, har radioen fået lov at spille de glade beats i mange hjem, fortæller Le Gammeltoft til bt.dk og tilføjer:
- Så min drøm var, at gøre det muligt igen - denne gang bliver det på egen hånd
Den nye kanal kommer til at hedde Heartbeats, og fra fredag d. 7. februar kan man tune ind på radiokanalen, der takket være støtte fra Le Gammeltofts lytterskare bliver gratis for lytterne.