Nyheder7. november 2018

Lene Beier er en ægte sukkergris

Tirsdag aften er Lene Beier vært for ”Landmand søger kærlighed”, og onsdag springer hun ud som frontfigur for TV2 Fris ”Sukkerchok".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lene_beier_i_sukkerchok.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Skovmandsskjorten er blevet lagt på hylden, og Lene Beier er i stedet trukket i lidt mere sarte klæder, når hun debuterer som vært for ”Sukkerchok”.

TV2 Fris nye slikkonkurrence adskiller sig nemlig ret meget fra ”Landmand søger kærlighed”, hvor Lene normalt slår sine folder.

– Jeg tror, jeg er blevet valgt, fordi jeg intet ved om slik, men jeg elsker søde sager.

– Derhjemme står jeg for den klassiske madlavning, og så laver min mand de søde ting, fortæller den 41-årige kvinde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sukkerchok_dommere.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Lene Beier, Morten Heiberg og Marie Holm. (Foto: Thomas Laursen)

Lene har ligesom deltagerne en meget sød tand, og den bliver forkælet under optagelserne, hvor studiet er fyldt til randen med skumfiduser, chokolade i både lys og mørk udgave og alskens vingummier.

– Man kan spise alle rekvisitterne ...

– Lakrids er min favorit. Alle slags lakrids og også chokolade med lakrids, lyder det fra Lene, som allerede har lært en del om det søde køkken.

– Jeg er ikke så god til at følge en opskrift, og så går det galt.

– Her må man ikke tage nogen kreative friheder.

– Der må ikke komme for meget husblas i en budding – den skal dirre på den rigtige måde. Jeg har allerede lært meget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/marie_holm_og_lene_beier_i_sukkerchok.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Morten og Marie ved bare alt. Deltagerne er rigtig dygtige, og de er meget forskellige, fastslår Lene Beier om ”Sukkerchok”. (Foto: Thomas Laursen)

Dommerne

Dessertkok Morten Heiberg gik som 16-årig i lære som kok på Mogenstrup Kro.

I dag er Morten Heiberg indehaver af sit eget dessertimperium, der fremstiller produkter i den søde ende til bl.a. Irma og SAS.

– Jeg har sagt nej til mange ting, men det her program giver god mening, fordi det er i øjenhøjde med deltagerne. Der er nuancer i programmet.

– Jeg kan hjælpe dem, og min fornemmeste opgave er at guide dem i den rigtige retning, siger Morten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten_heiberg_i_sukkerchok.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Morten Heiberg. (Foto: Thomas Laursen)

Sukkerentusiasten Marie Holm er kogebogsforfatter, madjournalist og buddingdronning med en fortid som kogebogsredaktør og madanmelder.

– Vi har ti megadygtige amatører, der går derhjemme og nørder med at fremstille deres eget slik.

– Vi har slet ingen ovn, så det handler kun om slik og søde sager i det her program, fortæller Marie, der spiser desserter hver eneste dag.

– Jeg er fan af Lene Beier, så det er en fornøjelse at skulle arbejde sammen med hende nu.

”Sukkerchok” er Maries TV-premiere, men sammen med Master Fatman står hun i spidsen for radioprogrammet ”Croque Monsieur” på Radio24syv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/marie_holm_i_sukkerchok.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Marie Holm. (Foto: Thomas Laursen)

Om programmet

”Sukkerchok” havde premiere onsdag den 7. november kl. 20.40 på TV 2 Fri.

Ti danske amatørslikmagere dyster i otte programmer om at lave chokolader, karameller, pindeis, budding, flødeboller, lakrids, skumfiduser, vingummi og candyfloss.

Hvert program består af to runder med en indbygget konkurrence i hver.

I hvert program kåres en programvinder, og det er den deltager, der samlet set har klaret opgaverne dårligst, der må forlade programmet i det pågældende afsnit.

Sponsoreret indhold