Lene Beier: Nu flytter vi på landet
Smid telefonerne, træk i gamle klude, spol tiden tilbage til begyndelsen af 1900-tallet – og ryk derud, hvor kragerne vender.
Sådan er præmisserne i TV2’s nye realityserie – og for værten er de landlige omgivelser langtfra uvante.
– Jeg er selv født lidt uden for Skive og er kommet rigtig meget ude på landet. Jeg kan huske, at min gamle dagplejemor og mine bedsteforældre kunne alt det, som man skal kunne i ”Hjem til gården”, fortæller 39-årige Lene Beier, da SE og HØR møder hende på Amagermuseet.
Landlivet er også inspirationen til hendes og familiens nye hus i Amager-bydelen Søvang.
– Vi er ved at bygge et hus med gul farve, mørkegrønne vinduer og rødt tegl. Så i stedet for at bygge noget, der er tidstypisk, har Anders og jeg valgt at bygge noget, der ligger 100 år tilbage. Jeg kan godt lide den klassiske stil og den kystnære natur. Jeg har også købt en stor brændeovn til mit nye hjem. Det skal være mere hyggeligt at være der, end det skal være pænt, forklarer landmandsværten, som først for nylig er rykket ud af storbyen.
Lene Beier: Milliongevinst i vente
– Jeg ville gerne have flyttet noget før, men nu har jeg en mand, der er fra Valby, så det er første gang, at han skal flytte ud på landet. Han er overhovedet ikke kommet lige så meget på landet, som jeg er, smiler den friske TV2- darling, der i sin tid valgte bylivet på grund af studierne.
"Hjem til gården" har premiere den 20. marts kl. 20:00 på TV2.
Læs hele interviewet med Lene Beier i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.