Lillian Gjerulf Kretz: Vært for milliarder
Det er ikke kun de mandlige nyhedsværter på de landsdækkende kanaler, der er i høj kurs, når der skal laves TV uden for Danmarks Radio og TV2.
TV-avisens Lillian Gjerulf Kretz er blevet testet og dermed også tilbudt et særdeles attraktivt job af den internationale komité ifølge B.T. IOC håber, at hun vil være deres vært, når de den 2. oktober blænder op for det TV-show, hvor det skal afsløres, hvilken by der bliver vært for De Olympiske Lege i 2016.
Det sker i forbindelse med IOC's kongres, der afholdes i Bella Centret ved København. Dermed vil godt 1 milliard seere over hele verden lære den 35-årige danske journalist at kende. Lillian danner par med en anden af TV-avisen tunge drenge, nemlig Steffen Kretz.
Lillian Gjerulf Kretz bliver ved showet dermed medvirkende til at afsløre, om det bliver atleter fra Madrid, Rio de Janeiro, Chicago, Tokyo eller andre steder i verden der skal ud og kæmpe sig til en billet til om næsten 7 år.