Er for syg: Lily Weiding kommer ikke til Morten Grunwalds bisættelse
Morten Grunwald bisættes i dag fra Vedbæk Kirke klokken 13.00.
Men én vigtig person kommer til at mangle i kirken.
Hans hustru, 94-årige Lily Weiding, er nemlig for syg til at deltage.
Det oplyste familien til SE og HØR for et øjeblik siden ude foran Vedbæk Kirke.
Julie Wieth ankommer sammen med skuespiller Maria Rossing. (Foto: Thomas Laursen)
Det er af hensyn til Lily Weidings helbred, at familien i fællesskab er blevet enige om, at det bedste vil være, at hun ikke deltager.
SE og HØR talte med Lily Weiding i går, mandag, på det tidspunkt havde hun så ondt i halsen, at hun havde svært ved at tale.
Se gæsterne ankomme til Morten Grunwalds bisættelse herunder
Morten Grunwalds bisættelse
Morten Grunwald døde den 14. november, efter han havde kæmpet med kræft i en længere periode.
- Jeg er 83 år. Jeg ved ikke, om der er måneder eller længere, men så er det det. Jeg har haft et langt og godt liv, fortalte Morten Grunwald til SE og HØR, da han afslørede, at han var ramt af kræft.- Jeg vil godt sige, så der ikke er alle mulige hemmelighedskræmmerier om det, at jeg har fået lungekræft. Der er metastaser, og det har spredt sig, sagde Morten Grunwald yderligere til SE og HØR.
Morten Grunwald efterlod sig konen Lily Weiding og datteren Tanja Grunwald.
Lily Weiding og Grunwald blev gift i 1980, men de begyndte allerede at danne par tre år før den allerførste Olsen-Banden film i 1965.