Nyheder7. juni 2016
Lina Rafn sælger sin Elle Style Awards-kjole
Nu kan du få fingrene i den kjole, som Lina Rafn havde på til Elle Style Awards sidste måned
Foto: Thomas Laursen
Det myldrede med smukke kvinder i lækre kjoler til Elle Style Awards i maj.
Der var et væld af herlige kreationer, da de danske kendiskvinder skulle på den røde løber til den prestigefyldte prisuddeling, og Infernal-sangeren og den tidligere ”X Factor”-dommer Lina Rafn sælger nu den kjole, som hun havde på den aften.
Den smukke kjole er fra Self-portrait, og Lina Rafn har sat den til salg på secondhand-webshoppen: fashion-resales.dk, hvor en række kendte sælger ud af garderoben. Og Lina skærer 1500 kroner af prisen, da hun har sat den til salg for 2000 kroner.
Kjolen - og flere andre ting, som Lina har sat til salg kan ses HER.
Se kjolen her:
Foto: Thomas Laursen
Lina Rafn i kjolen til Elle Style Awards. (Foto: Thomas Laursen)