Line Baun Danielsen tilbage på skærmen
Søndag aften dukkede et velkendt ansigt op på TV. Det var nemlig Line Baun Danielsen, 55, der var tilbage på skærmen hos TV 2 Lorry i forbindelse med kommunal- og regionsvalget.
Men nu er hun så tilbage - men kun for en kort stund.
- Jeg kan ikke holde til 12 timers-vagter og fire deadlines dagligt mere. Så nej. Det bliver ikke permanent, forklarer TV-værten i en mail til denne dags udgave af Ekstra Bladet.
I 2016 blev Line Baun Danielsen ramt af stress, da hun passede sit job på TV 2 Lorry, og det førte til en sygemelding på syv uger. Men da hun vendte retur, kunne hun mærke stressen ulme igen.
Derfor valgte hun at sige sit job op og starte op for sig selv - blandt andet med en blog for modne kvinder, hvor hun skriver om alt lige fra pension til sex.
Og selvom hendes tidligere arbejdsplads er forbundet med megen stress, så afslører Line Baun Danielsen, at det var skønt at være tilbage på skærmen. Men hvordan hun klarede sin tilbagevenden, er hun ikke meget for at bedømme selv.
- Det må andre vurdere. Jeg var måske lidt "moster skrap", men er det ikke sådan, at mit ry er i debatter?, lyder det fra TV-værten til Ekstra Bladet.
Udover sit image som "moster skrap" er det nok også en anden sag, man forbinder Line Baun Danielsen med.
I 2007 begik hun en kæmpe brøler på live TV, da hun forvekslede en sort mand med en abe.
Det skete tirsdag den 12. juni 2007 kl.7.15 om morgenen.
Den dag blev skæbnesvanger for Line Baun Danielsen, da hun hun for åben skærm på "Go' morgen Danmark" i sludder-sladder-udveksling med sin medvært Ole Stephensen forvekslede en sort mand fra Caribien med - ja, en abe.
Hvordan man forveksler en voksen mand med en abe, forklarer Line med, at hun ikke kan "se så langt"! - altså fra sit bord og hen til en TV-skærm.
Ole Stephensen forsøgte på kluntet vis at redde den febrilske Lines brøler, ved at forklare hende (stadig for åben skærm), at det ikke var en abe, men en meget solbrændt mand (?).
Nej, Ole, det er en sort mand. Det er sådan hans hudfarve ser ud, sol eller ej.
Sådan forløb den panikagtige samtale, da de to studieværter på TV2 sludrede sommerbilleder live på morgen TV, og den caribiske mand fremtonede på skærmen.
Line: - Er det en abe?
Ole: - Hvad siger du?
Line: - Det sagde jeg simpelthen ikke, jeg kan ikke se det, jeg kan ikke se så langt...
Ole: - Der sidder en meget solbrændt mand.
Line: - Der sidder en person, et rigtigt menneske, konstaterer Line.
Se det pinlige klip her:
Se flere billeder af Line Baun Danielsen i galleriet.