Nyheder12. oktober 2009

Lisa Lents: Ledig på markedet

Vild med dans-favoritten er ikke længere sammen med kæresten Thomas Villadsen
Af af
Lisa og kæresten, da alt var fryd og gammen under optagelserne til "Stjernetræf" på Lanzarote
Lisa og kæresten, da alt var fryd og gammen under optagelserne til "Stjernetræf" på Lanzarote
 Foto: All Over

Et af landets hotteste skår, forsidebaben Lisa Lents er igen ledig på markedet.

Den 22-årige taekwondomester, som i øjeblikket nyder enorm succes i "Vild med dans", har afsluttet forholdet med kæresten gennem godt et år, FC Nordsjællands reservemålmand Thomas Villadsen.

- Ja, det er rigtigt, at vi er gået fra hinanden. Det er en fælles beslutning, at det var bedst at slutte forholdet. Så vi har det godt, fortæller Lisa Lents til tv2.dk.

Danseren, som deltog i Miss World sidste år og har utallige modeljob bag sig, er naturligvis også ked af bruddet med den 25-årige fodboldspiller.

- Selv om jeg lyder glad, er jeg det selvfølgelig ikke, for det er altid hårdt, når man skilles fra hinanden. Men uanset hvad der sker i livet, er det bedst at være positiv, siger hun.



Sponsoreret indhold