Nyheder29. november 2016

Lisbeth Østergaard: Fra top til flop

Fiaskoen ”Krimicentralen” lukker og slukker efter bare et par måneder på skærmen, og dermed må den populære vært finde nye udfordringer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lis1111.jpg
 Foto: All Over Press

Det var TV3’s store efterårssatsning med værtskanonerne Lisbeth Østergaard og Jeppe Nybroe.

Men allerede efter et par måneder må ”Krimicentralen”, der blev lavet i samarbejde med Ekstra Bladet, lide en smertefuld død.

Der var nemlig nærmest ingen danskere, der gad at se nyheder fra den kriminelle verden, og til sidst så under 20.000 mennesker med. Til det allersidste program så 27.000 dog med.

Med så dårlige seertal, var TV3 tvunget til at lukke ”Krimicentralen”, før den næsten kom i gang.

– Vi har ikke planer om at fortsætte med ”Krimicentralen” på TV3, men Lisbeth Østergaard er fortsat ansat hos os, og det er vi meget glade for, siger TV3’s programdirektør Kenneth Kristensen.

Heldigvis har Lisbeth Østergaard et liv ved siden af TV med manden Ralf Christensen og deres lille søn, Viggo Willy Carlo Østergaard.

Sponsoreret indhold