Nyheder30. juni 2016

Lise Baastrup igen med i Cirkusrevyen

Den populære skuespiller skal igen spille revy på Bakken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/spillere16_m.jpg
 All Over

På Bakken har de været så glade for Lise Baastrups debut i Cirkusrevyen, at de har hyret hende igen til næste års revy.

Det afslører Cirkusrevyen selv i en pressemeddelelse.

- Jeg er da lettet over, at første sæson er ’godkendt’, og at jeg har gjort det så tilpas godt, at jeg får lov at tage en mere. Det giver på én gang ro og også lidt pres, fordi jeg skal leve op til præstationen i år. Men jeg er født konkurrencemenneske og har derfor kampgejsten til at give den en kæmpe skalle også til næste sommer, siger Lise Baastrup i pressemeddelelsen.

Hvis du har set revyen på Bakken i år, så kommer der ikke til at være mange overraskelser næste år.

Det er nemlig hele holdet af skuespillere, der er blevet genansat.

Således kan man altså også se både Lisbet Dahl, Henrik Lykkegaard, Ulf Pilgaard og Niels Ellegaard på scenen i teltet til næste år.

Cirkusrevyen 2017 har premiere den 18. maj og spiller frem til 31. august næste år.

Sponsoreret indhold