Lise Baastrup: Spiller sammen med sin nye svoger
I privaten er det Lisbet Dahls ældste søn Jacob Dahl, der har scoret Lise Baastrup.
Men på scenen skal Lisbets yngste søn Gustav Wolter forsøge at vinde skuespillerindens hjerte i Tivolis musicalopsætning af filmen ”Midt om natten” fra 1984.
– Når jeg tager fra kæresten, tager jeg ind og besøger min svoger, så man må sige, det bliver i familien, lød det fra Lise Baastrup med et grin, da SE og HØR mødte castet.
– Vi har det rigtig sjovt sammen. Jeg kendte Lise, før hun blev min svigerinde, da vi havde mødt hinanden i Cirkusrevyen. På et humoristisk plan stikker det helt af, når min bror og Lise og jeg er sammen, sagde Gustav Wolter, der er ny på scenen.
Han har nemlig ikke stået på en scene før.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I privaten er det Lisbet Dahls ældste søn Jacob Dahl, der har scoret Lise Baastrup. På scenen skal Lisbets yngste søn Gustav Wolter forsøge at vinde skuespillerens hjerte i Tivolis musicalopsætning ”Midt om natten”. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Lise Baastrup om "Rita": Vi er en lille familie
– Det er min første rolle nogensinde, ellers har jeg lavet musik, fortalte 27-årige Gustav Wolter, der har en meget stolt mor.
– Hun er meget stolt. Når jeg har snakket om min musik, har mor lyttet, og så er vi hurtigt gået videre til et nyt emne. Men da jeg sagde det her, var det tydeligt, at hun havde et helt andet forhold til nyheden, og vi kunne snakke om dét på en helt anden måde, lød det fra Lisbet Dahls yngste søn.
Udover Lise Baastrup og Gustav Wolter, står Sigurd Holmen Le Dous, Troels Malling, David Owe og Jimmy Jørgensen også på rollelisten.
Hele holdet går i gang med prøver til januar. Den 15. marts får den hitfyldte musical premiere i Tivolis Koncertsal.
Se hele "Midt om natten"-holdet på billedet herunder: