Nyheder18. oktober 2011

Lise-Lotte Lohmann: Han satte et aftryk på mit liv

Skuespilleren og bakkesangerinden er meget berørt af Poul Glargaards død
Lise Lotte er dybt chokeret over det tragiske dødsfald
Lise Lotte er dybt chokeret over det tragiske dødsfald
 Foto: All Over

- Jeg er chokeret, og jeg er ked af det over, at min gamle ven Poul er død, siger Lise Lotte Lohmann.

Læs også: Poul Glargaard er død
Bakkesangerinden har kendt Poul Glargaard i over tyve år, og de så i perioder rigtig meget til hinanden.

- Vi har holdt både jul og nytår sammen i 90'erne, og i perioder boede han hos min eksmand og jeg, når han havde det svært, fortæller hun.

Læs også: Stig Elling i chok over Glargaards død
Lise-Lotte Lohmann oplevede mange forskellige sider af Poul:

- Han var en meget klog mand, og det var også, hvad der gav ham problemer. Jeg har siddet i timevis ved mit køkkenbord og snakket med ham om livet og døden. Han havde også et meget ambivalent forhold til sit eget skuespiltalent, husker hun og siger til sidst:

- Jeg kommer til at savne ham meget. Han har sat et aftryk på mit og mange andres liv.







Sponsoreret indhold